Injurier

Injuriesager

Gratis og uforpligtende snak

Få det første møde og en vurdering af din injuriesag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7680 1690

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:




    Bjarne Skøtt Jensen

    Bjarne Skøtt Jensen

    E-mail: bj@bjsj.dk
    Mobil: 20 45 61 04
    Adam Elkheir

    Adam Elkheir

    E-mail: adam@bjsj.dk
    Mobil: 61 13 01 50

    Mie Støttrup

    E-mail: mss@bjsj.dk
    Mobil: 29 45 60 07
    Injurier

    Injurier er, hvis man offentliggør eller fremsætter fornærmende eller æreskrænkende eller nedsættende udsagn om andre f.eks. på de sociale medier som Facebook m.fl.

     

    Hvis du udsættes for injurierende udsagn, har du mulighed for at gå til domstolene og få disse udsagn dømt ulovlige.

     

    Hvis den, der fremsætter udsagnene, dømmes for fremsættelse af injurierende udsagn, kan du kræve erstatning for tort af vedkommende. Vedkommende kan underkastes strafforfølgelse, og idømmes dagbøder eller fængsel. Derudover er der mulighed for at få offentliggjort tekst på tilsvarende måde, som de udsagn, der er fremsat mod dig. Offentliggørelse indbærer, at ulovlige urigtige/usande udsagn skal berigtiges i samme medie. Endelig er der mulighed for at få mortificeret (det betyder slettet) de udsagn, som er fremkommet på de medier, hvor de foreligger.

     

    Vi er eksperter i injuriesager, og du kan gratis få vurderet, om du har en god sag om ulovlige injurierende udsagn.

     

    Hvad er injurier?

    Injurier står i modsætning til ytringsfriheden, og indeholder grænserne for, hvad man må sige om andre mennesker i det offentlige rum. Det er ulovligt at fremsætte og udbrede injurierende eller æreskrænkende udsagn om andre.

    Det er en betingelse, at udtalelserne er fremsat overfor en eller flere andre personer, hvorfor almindelige skænderier  – hvor man sviner hinanden til – ikke er injurier.

     

    Injurier kan deles op i 2 kategorier:

     

    • Sigtelser
    • Ringeagtsytringer/fornærmelser.

     

    Sigtelser er udtalelser om andre mennesker omkrig overtrædelse af straffeloven eller andet strafbart forhold, som hverken kan bevises eller modbevises.

    Ofte forekommer ytringerne i form af udsagn om, at den anden person er pædofil, har begået overtrædelser af straffeloven, har været involveret i økonomisk kriminalitet som f.eks. underslæb og skattesnyd. Offentliggøres sådanne udsagn, uden at de er sande, foreligger der injurier, som kan retsforfølges efter lovgivningen.

     

    Ringeagtsytringer er ytringer af nedsættende karakter om en anden person, hvorved den anden person kan føle sig fornærmet.

    Der kan være tale om nedsættende udsagn og ytringer, som kan krænke og forekomme æresfornærmende. F.eks. ”Du er en pervers stodder”, eller ”hun har kneppet x og y person”, udtalt i en større forsamling.

    Det er kun fantasien som sætter grænser i denne typer sager.

     

    Injuriesager

    Injuriesagers indhold.

    Opstarter man en injuriesag, vil man typisk påberåbe sig straffelovens §267 og forsøge at få den, der har fremsat ytringerne, dømt for at have fremsat æreskrænkende sigtelser, eller fremsat udsagn om forhold, der er egnet til at nedsætte ens agtelse efter andre borgeres opfattelse.

     

    Normalt vil man påberåbe sig erstatningsansvarslovens §26 og kræve tortgodtgørelse. Dette vil man ofte få medhold i, hvis det fastslås, at der foreligger injurierende udtalelser.

     

    Hvis udtalelserne foreligger på et medie, og udtalelserne bliver stående på det pågældende medie, har man efter straffelovens §271 mulighed at nedlægge påstand, om at de pågældende udsagn mortificeres (fx slettes på Facebook).

    Normalt vil man også nedlægge påstand om, at den, som har fremsat injurierende udsagn, idømmes straf efter straffelovens §268.

    Straffen kan være dagbøder eller fængsel.

     

    Se under afsnittet lovgivning.

     

    Forældelsesfrister privat påtale.

    Hvis man vil anlægge en injuriesag, er det ikke som ved straffelovsovertrædelser, således at man indgiver en anmeldelse til politiet. Injuriesager er undergivet privat påtale, hvilket indebærer, at man selv skal anlægge sag ved domstolene, hvor man nedlægger påstand om straf, mortifikation, tort og sletning mv.

     

    Retssagen anlægges ved indlevering af stævning til retten, og modparten har så mulighed for at svare på denne stævning og de udsagn, som man søger modparten dømt for ulovligt at have fremsat.

    Man skal være opmærksom på, at man – som udgangspunkt – skal opstarte sagen inden for 6 måneder efter, at udsagnene er fremsat, hvilket i praksis vil sige 6 måneder efter, at man er blevet bekendt med, at der er fremsat injurierende udsagn (æreskrænkelser, sigtelser) mod en.

     

    Du skal sikre dig bevis for de injurierende udsagn

    Har du været udsat for et overgreb i form af injurierende udtalelser fra en anden person, skal du sørge for

     

    • at samle og kopiere den dokumentation, der foreligger på skrift for de injurierende udtalelser
    • at lade være med at indlade dig på diskussioner med den person, som har fremsat anklager mv., men henvende dig omgående til advokat
    • at henvende dig til advokat så tidligt i forløbet som muligt for at undgå forældelse

     

    Den tabende part betaler retssagens omkostninger.

    Du har mulighed for retshjælpsdækning, hvis du har en indbo- eller familieforsikring, som dækker omkostninger til retssagen, hvis du vinder den.

     

    Injurielovgivningen

    Injurielovgivningen findes primært i straffeloven.

     

    Der er tale om straffelovens §267:

     

    Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269.

    Stk. 2.
    Stk. 1 gælder dog ikke, hvis ærekrænkelsen angår en afdød og er begået senere end 20 år efter dødsfaldet, medmindre forholdet er omfattet af § 268.

     

    Så er der straffelovens §268:

     

    Den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis

    1) en alvorlig beskyldning er usand eller
    2) en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

     

    Erstatningsansvarslovens §26 om tort, erstatning/godtgørelse:

    Stk 1.

    Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

     

    Stk. 2.
    Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelsen er begået over for en person under 18 år.

     

    Stk. 3.
    Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, dog betale den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller frihed.

     

    stk. 4.
    § 18, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på godtgørelse efter stk. 1-3 og på godtgørelse efter § 26 a.

     

    Afgørelser

    Domme om injurier:

     

    Injuriesag som følge af udtalelse på Facebook

    Fra dom fra Retten i Odense juni 2016 blev en injurierende X dømt for at have fremsat følgende udtalelse på Facebook:

     

    ”Hej venner. Jeg er stadig i chok, fordi min eks knepper med hendes lillebror.”

     

    Der var forskellige andre udsagn på Facebook, men samlet set blev X dømt efter straffelovens §267 for udokumenteret at have fremsat ringeagtsytringer og beskyldninger om incest.

    X blev idømt dagbøder, som skulle betales til Staten.

    Endvidere blev X dømt til at betale for mortifikation efter straffelovens §273, stk. 1. Endelig blev X dømt til at betale tortgodtgørelse til den forurettede efter erstatningsansvarslovens §26.

     

    Udtalelse om, at ”min eks knepper med hendes lillebror” blev kendt ubeføjet og ulovlig.

     

    Injuriesag om udsagn om vold

    Ved Retten i Viborg blev der afsagt dom i marts 2014 om overtrædelse af injurielovgivningen i form af straffelovgivningens §267, erstatningsansvarslovens §26 og straffelovens §273, stk. 1.

     

    Sagen omhandlede udsagn om, at den forurettede skulle have slået en anden person. Desuden skulle den forurettede have spyttet en anden person i ansigtet.

     

    Begge udsagn handler om overtrædelse af straffelovens §244, og var derfor en overtrædelse af straffelovens §267 om, at man ikke må fremkomme med ringeagtsytringer og usande udsagn om andre personer.

     

    Derudover var der fremsat udsagn om, at forurettede havde vidnet i en retssag, han ikke anede noget om, hvilket ligeledes indebar, at vedkommende havde overtrådt straffelovens §267, idet der var tale om et udsagn, som udstillede forurettede som en, der havde afgivet falsk forklaring for retten.

    Også i denne sag blev den tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens §267, straffelovens §273 samt erstatningsansvarslovens §26, og han skulle således betale dagbøder, erstatning til forurettede og betale udgifter for mortifikation (sletning) af de forekommende udsagn.

     

    Injuriesag anlagt for sent

    I en sag fra oktober 2001 fik den forurettede ikke medhold, da han havde anlagt sagen for sent – det vil sige mere end 6 måneder efter, at han havde fået kundskab om, at der havde fundet æreskrænkelser og injurier sted imod ham.

     

    Forurettede ventede 3 år med at anlægge sagen, hvilket var for sent, og derfor blev den, der havde fremsat de injurierende udsagn, frifundet.

     

    Injuriesag om beskyldninger om incest og vold

    I en sag fra januar 2010 om udsagn og beskyldninger mod en far om, at han havde foretaget incest og vold, kom Østre Landsret frem til, at det var overtrædelse af både straffelovens §267 og §268. Den person, der havde fremsat beskyldningerne, blev idømt straf i form af dagbøder. Derudover blev der tilkendt tort erstatning til den forurettede far.

     

    Endeligt blev den pågældende, som havde fremsat beskyldningerne om incest, dømt til at betale omkostningerne ved mortifikation (sletning).

     

    Der var tale om sigteler, som var fremsat over for Statsforvaltningen, en kommune, en psykolog og fremsat i fogedretten i forbindelse med retsmøde.