Forside » Familieadvokat » Testamente
Få det første møde og en vurdering af dit testamente helt gratis hos Jensen Advokatfirma.
Ring på 7680 1690
Eller udfyld nedenstående formular:
Et testamente er en skriftlig erklæring, hvor en person beskriver hvorledes formuen efter den pågældende person skal deles til de efterladte. Er man to personer der opretter testamente sammen er det muligt, at lave et gensidigt testamente, hvor man aftaler hvorledes formuen efter de pågældende personer skal deles.
Laver man ikke et testamente, fordeles formuen efter arvelovens regler. Arvelovgivningen er kompliceret, og fordelingen af formuen sker i nogle situationer på en måde, som man slet ikke havde forstillet sig, og derfor anbefales det at kontakte en advokat med viden og speciale om testamenter – man kan altid rette henvendelse til vores kontor, med en gratis forespørgelse på telefonnummer 76801690 eller på mail bj@bjsj.dk.
Hvem har brug for et testamente:
Selvom man har levet sammen i mange år, uden at være gift, så arver man ikke hinanden. Der er mange misforståelser omkring ugifte samlevendes juridiske status. Ønsker man en deling som gifte personer er det nødvendigt at oprette et samlevertestamente, ellers arver man ikke hinanden.
Testamente mellem ugifte samlevende er særligt relevant, hvis man har børn sammen, i det disse børn, arver alt fra den førsteafdøde, uden at den efterladte ugifte samlevende arver noget som helst. Det kan være en voldsom økonomisk belastning i forbindelse med et dødsfald, at skulle udrede afdødes formue til børnene, i sær hvis afdøde var den som havde den største formue.
Man har mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, så man rent arvemæssigt bliver stillet som om man var ægtefæller, med fuldstændigt særeje.
Det kan kun anbefales at søge rådgivning, om at oprette et testamente hvis man er i den pågældende familiære situation.
Ja det kan have mange fordele, at oprette et testamente, også selvom man lever i et helt traditionelt ægteskab, og ikke tidligere har været skilt eller har børn med andre, end ens ægtefælle. Hvis man som længstlevende skal arve sammen med de fælles børn, skal man være opmærksom på at arven skal udredes kontant – hvilket kan være et problem, hvis en stor del af formuen består af fast ejendom – det kan umuliggøre at man forbliver boende i sit hus. Man har også mulighed for, at bestemme, at arven til børnene skal være deres særeje – på den måde undgår man at børnenes respektive ægtefæller får andel i arven, i forbindelse med f.eks. en skilsmisse.
Hvis du er enlig, og ikke har livsarvinger, så arver din forældre dig. Er dine forældre døde tilfalder arven dine søskende eller dine søskendes børn. Ønsker man indflydelse på hvorledes arven i en sådan situation skal fordeles, skal man oprette et testamente.
Man har mulighed for, at testamentere til velgørenhed, institutioner eller lignende, hvilket kan have betydelige fordele, hvis man ønsker at undgå betaling af boafgift.
Er man enlig med barn arver barnet/børnene det hele, og ønsker man at arven skal gøres til særeje for de pågældende, er det også nødvendigt at oprette et testamente med bestemmelse herom.
I et almindeligt livsforløb, ændres ens livssituation sig over tid. Det betyder at man også i nogle situationer har behov for, at få sit testamente efterset, om det nu også opfylder de formål man havde med testamentet, da det blev oprettet f.eks. hvis man er blevet gift igen eller der har været dødsfald i familien og nogen af arvingerne er døde.
I Jensen Advokatfirma har vi kompetencer og dyb erfaring og speciel viden omkring familie og arveret, og vi kan derfor svare på alle spørgsmål om arv og testamenter og rådgive dig om, hvad der vil være det bedste for dig i din situation.
Inden oprettelsen af testamentet drøfter vi din familieære og formueretslige forhold, herunder også om der kan være behov for oprettelse af en ægtepagt (en aftale om formuen ægtefællerne imellem) – prisen for et testamente andrager typisk 3500-4500 kr. inkl. moms, og en ægtepagt opretter vi normalt for 2000-5000 kr. afhængig af sagens kompleksitet.
Du har altid mulighed for, en gratis forespørgsel til vores kontor på telefonnummeret 76801690 eller skrive en mail på bj@bjsj.dk