Patientskader

Gratis sagsgennemgang

Få det første møde og en vurdering af din erstatningssag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7628 0111

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:





Bjarne Skøtt Jensen

Bjarne Skøtt Jensen

E-mail: bj@bjsj.dk
Mobil: 20 45 61 04
Jesper Håkonsson

Jesper Håkonsson

E-mail: jh@bjsj.dk
Mobil: 20 45 55 85
Sara Pommerencke

Sara Pommerencke

E-mail: sp@bjsj.dk
Mobil: 20 45 64 81
Patientskader

Kommer man til skade i forbindelse med en behandling i det danske sundhedssystem, kan man kræve sin personskade erstattet efter reglerne i Patienterstatningsloven/erstatningsansvarsloven.

Der kan udbetales erstatning uanset om der er begået fejl i forbindelse med den behandling man har modtaget – kriteriet er blot, at man er påført en merskade i forhold til den grundlidelse, som man behandles imod.

 

 

Patienterstatningen behandler patientskaden

Patientskader anmeldes til patienterstatningen, der er et offentligt organ, som alene har til formål at behandle patientskader, og udbetale personskadeerstatninger til patienter, som er blevet påført en personskade i forbindelse med den behandling, der er modtaget i sundhedssystemet.

 

Se mere på: pebl.dk

 

Hvornår kan man få patienterstatning?

Hvis du er blevet fejlbehandlet ved en læge, fysioterapeut eller lignende, så kan du søge erstatning ved Patienterstatningen. Du kan søge erstatning, hvis du har lidt fysiske eller psykiske skader af den konkrete behandling, hvilket omfatter fejlmedicinering.

Der er gode odds for at søge erstatning ved Patienterstatningen, da ca. 35% får medhold i deres sag.

 

Forøg dine muligheder for erstatning

Hvis du vil forbedre dine erstatningsmuligheder, så anbefaler vi, at du kontakter os for en uforpligtende samtale hos en af vores advokater. Vi sørger for, at alle sagens momenter bliver taget til overvejelse, så du får den bedste behandling af din sag.

 

 

Eksempler på anerkendte skader:

 

Erstatning for fødselsskade:
Kvinde skal under hendes anden graviditet føde et normalt rask barn, men eftersom hun tidligere har født et meget stort barn opstår der komplikationer, som resulterer i at barnets skuldre sidder fast, og da man drejer barnet for at trække det ud, bliver barnets ene arm lam. Her vurderer specialister, at man grundet den forhenværende fødsel, skulle have været opmærksom på de risiko der var ved at føde naturligt, og man skulle derfor have foretaget et kejsersnit i stedet for. Barnet fik derfor en erstatning på over 1 million for mén og erhvervsevnetab.

 

Meningitis overset:
Moderen til en ung dreng ringer til vagtlægen fordi hendes søn har influenzalignende symptomer og samtidig også oplever nakkestivhed, som gradvist bliver værre og værre. Her giver vagtlægen råd til hvordan de kan behandle smerte, men kalder dem ikke ind til undersøgelse. Det viser sig, at det er meningitis, og drengen bliver fundet død dagen efter i sin seng. Ud fra symptomerne som moderen beskriver til vagtlægen, burde vagtlægen have kaldt drengen ind grundet mistanke om meningitis, da dette ville have forhindret drengens dødsfald. Forældrene fik her en godtgørelse for det tragiske dødsfald af deres dreng og de fik begravelsesudgifterne dækket.

 

Udvikling af sklerose efter påbegyndelse af lægemiddel:
Kvinden i denne sag var i behandling for sygdommen Morbus Chron, og var derfor begyndt på lægemidlet Humira. Efter påbegyndelsen af lægemidlet oplever hun føleforstyrrelser i hånden og op af underarmen. Generne aftog men kom igen efter en periode. Et par år efter hun er begyndt på Humira får hun konstateret sklerose, som er en sjælden men kendt bivirkning af lægemidlet. Kvinden anmeldte derfor skaden som en lægemiddelskade. Dette giver Patienterstatningen hende medhold i, på trods af at kvinden var arveligt disponeret for at udvikle sklerose, da man vurderede at risikoen for at få sklerose kun var let forøget i hendes tilfælde. Udviklingen af sklerose gik derfor ud over hvad kvinden måtte tåle som bivirkning af lægemidlet Humira.

 

 

Sagsforløb

 

Sagsforløb i patientskadesag

Sagen behandles af Patienterstatningen. Det er nødvendigt, at anmeldelsen begrundes med en beskrivelse af, hvorfor skaden skal anerkendes, ligesom der skal redegøres for og fremsendes dokumentation for selve erstatningskravene.

 

Når Patienterstatningen har modtaget en anmeldelse, beder de hospitalet om at anmelde skaden.

 

Patienterstatningens afgørelser kan ankes til Ankenævnet for Patienterstatning. Ankenævnet for Patienterstatning afgørelser kan indbringes for domstolene.

 

Vi har stor erfaring, både med den administrative klagesagsbehandling, og med domstolsbehandling af patientskadesager.

Udgiften til advokatbistand kan i patientskadesager ikke kræves dækket hos Patienterstatningen, men der kan søges retshjælp/fri proces til senere domstolsbehandling. Kontakt os for en drøftelse af din patientskade, herunder en orientering om salærberegning.

 

Sådan bliver din skade vurderet

Når patienterstatningen vurderer din skade, anvender de regler fra klage- og erstatningsloven. Disse regler sætter rammerne for, hvordan man behandler sagerne, for at alle har de samme muligheder for at søge erstatning. Her gennemgår vi 3 af de mest anvendte regler ved Patienterstatningen:

  • Specialistreglen
  • Rimelighedsreglen
  • Apparatureglen

Specialistreglen

Alle skader bliver vurderet efter den såkaldte specialistregel. Her henter Patienterstatningen en second opinion fra en kvalificeret læge på området, som kan vurdere, om indgrebet eller behandlingen har været forsvarligt. Hvis den erfarne specialist ikke selv kunne undgå skaden, kan der ikke tildeles erstatning.

Hvis man har fået stillet en forkert eller forsinket diagnose, så er dette også omfattet erstatningsordningen. Man kan dog kun søge erstatning hvis ens helbredstilstand er blevet værre, end hvis man fik diagnosen stillet i tide. Hvis ens helbred er blevet værre som følge at sygdommens naturlige udvikling, så kan der ikke tildeles erstatning.

 

Eksempel på overset blærekræft:
Kvinde var gået til læge med blod i hendes urin, og efter undersøgelse ved egen læge får de ingen svar på hvorfor. Næsten 2 år efter går hun igen til lægen, fordi hun har fået ondt i sædeknoglen og korsbenet, og hun får her smertestillende og en henvisning til røntgenundersøgelse. 2 måneder senere har hun igen blod i hendes urin, og hun bliver her henvist til en urolog, som konstaterer kræft i blæren, som har spredt sig til korsben og lænd. Her bliver det vurderet, at hun skulle være sendt til urolog allerede ved første lægebesøg, da dette kunne have forhindret sygdommen i at blive uhelbredelig. Hun fik her erstatning i form af varige mén, svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Rimelighedsreglen

Når man vurderer din skade ud fra rimelighedsreglen, så vurderer man, hvad du må kunne tåle som følge af dit sygdomsforløb. Dette betyder, at jo mere syg du er, jo mere må du kunne tåle uden, at det giver dig ret til erstatning. Hvis man derfor vurderer, at de komplikationer der er opstået under sygdomsforløbet, går ud over hvad du må tåle, så kan du søge erstatning efter denne regel.

 

Eksempel på skade efter kosmetisk indgreb:

Sagen omhandler en kvinde, som fik sprøjtet et middel i overlæben samt furerne om næsen, som hedder Aquamid. Ca. 2 uger efter behandlingen bliver kvinden indlagt på et hospital, fordi hendes ansigt er hævet op. Det viser sig, at behandlingen har ført til en voldsom infektion, hvor kvinden ender med bylder i ansigtet. Patienterstatningen anerkender skaden er rimelighedsreglen, da indgrebet er så simpelt i forhold til det lange sygeforløb, som hun ender med at have. Der bliver derfor ydet erstatning til hende, da infektionen er mere omfattende, end hvad en patient må tåle. Hun søgte i erstatning for følgerne af infektionen. Kvinden fik varige gener i form af kronisk infektion og arvævsdannelse som følge af behandlingen.

Apparaturreglen

Erstatning efter denne regel tildeles til patienter, som har lidt skade på grund af fejl i medicinsk udstyr. Hvis du har lidt skade grundet fejl ved røntgenapparat, sprøjter eller lignende, så ville du efter denne regel være berettiget til erstatning.

 

 

Frister og forældelse

De almindelige forældelsesfrister er i Forældelsesloven sat til 3 år, hvor begyndelsestidspunktet regnes fra det tidligste tidspunkt, som fordringshaveren skulle kunne kræve fordringen opfyldt. Hvis du som fordringshaver har været ubekendt med fordringen, så regnes begyndelsestidspunktet fra det tidspunkt, at du fik eller burde have fået kendskab til fordringen.
Der gælder endvidere en absolut forældelsesfrist på 10 år, hvilket betyder, at selv om du ikke har haft kendskab til fordringen, så kan den ikke gøres gældende efter dette tidspunkt, som regnes fra det tidligste tidspunkt, at du kunne kræve fordringen opfyldt.
Efter du har indbragt din sag til Patienterstatningen, så forældes din sag ikke så længe den behandles.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at din sag ikke nødvendigvis er forældet efter den almindelige forældelsesfrist på 3 år. Kontakt en at vore advokater for en uforpligtende gennemgang af dine muligheder for erstatning.

 

 

Anke af Patienterstatningens afgørelse

Hvis du allerede har fået afgørelsen hos Patienterstatningen, og du ikke er tilfreds med resultatet, så kan du altid anke sagen til Ankenævnet for Patienterstatning. Anken skal foretages indenfor en måned, efter du har modtaget afgørelsen fra Patienterstatningen. Hvis du allerede er blevet tildelt erstatning, så er det vigtigt at være opmærksom på, at ankenævnet kan vælge at nedsætte erstatningen, eller de kan vurdere, at du slet ikke har ret til erstatning. Derfor skal du rådgive dig hos din advokat, så du kan få vurderet alle de momenter i sagen, som kan tale for eller imod en større erstatning. Hvis du tidligere i sagens forløb har fået udbetalt erstatning, så kan dette ikke kræves tilbagebetalt.

 

 

Inhabilitet

Når din sag bliver gennemgået, så er det vigtigt at være opmærksom på om dem der behandler din sag, eller de specialister der undersøger dig kunne have en særlig personlig eller økonomisk interesse i din sag. Hvis dette er tilfældet, så finder Forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet anvendelse. Dette betyder, at man kan kræve en anden sagsbehandler eller anden specialist til at foretage prøverne.
Disse regler om inhabilitet gælder også hvis den ansattes eller lægekonsulentens ægtefælle eller familie har en særlig personlig eller økonomisk interesse.
Man kan også kræve en ansat eller lægekonsulent inhabil, hvis der foreligger omstændigheder i øvrigt, som vækker tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Om konsulenters inhabilitet

Hvis en konsulent selv har været med til at behandle dig under det sygeforløb, som er årsagen til erstatningssagen, så må vedkommende ikke være med til at vurdere sagen. Dette gælder også hvis konsulenten har været eller stadigvæk er ansat, ledende overlæge eller har haft et fagligt ansvar for den sygehusafdelingen, som har behandlet dig.

 

Hvis der allerede er truffet afgørelse i sagen, og det viser sig, at en behandler eller konsulent i sagen har været inhabil, så skal sagen genoptages, da det er lægernes og sagsbehandlernes ansvar at sikre sig, at der ikke foreligger inhabilitet.
Selv hvis en læge ikke er inhabil, så må han eller hun gerne sige nej til at vurdere en sag på grund af personlige årsager.

 

Hvis du oplever gennem dit forløb, at der er sagsbehandlere eller konsulenter, som har eller har haft en særlig interesse i din sag, så står vi hos Jensen Advokatfirma klar til at hjælpe dig, uanset om sagen er afsluttet, eller stadig kører. Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores advokater.

 

 

Erstatning

 

Betingelser for patienterstatning

For at du kan søge erstatningen ved Patienterstatningen, så skal visse krav være opfyldt.

Patienterstatningen har opstillet følgende regelsæt, når de skal vurdere, om man er berettiget til erstatning:

  • Hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes, og skaden derfor ville være undgået, vil du være berettiget til erstatning.
  • Hvis der var komplikationer, der måske ikke kunne være undgået, men som alligevel overstiger, hvad man som patient bør tåle, vil du være berettiget til erstatning.
  • Hvis der er tale om svigt i medicinsk udstyr, og du får en skade, vil du være berettiget til erstatning.
  • Hvis man ved valg af anden ligeværdig metode kunne have undgået skaden, vil du være berettiget til erstatning.

Ved lægemiddelskader (bivirkninger ved brug af lægemidler) vurderer Patienterstatningen, om dine bivirkninger er ud over, hvad du bør tåle.
Som forsøgsperson eller donor foreligger der et udvidet ansvar. Det vil sige, at Patienterstatningen vil vurdere, om skaden er forårsaget af forsøget eller udtagelsen af prøven, og hvis det er tilfældet, så ydes der erstatning for ”enhver skade, der er forårsaget af forsøget eller udtagelsen af væv med videre.

 

For at man kan søge erstatning, er det også et krav, at der er sket et økonomisk tab. Ifølge Erstatningsansvarsloven skal skaden mindst opgøres til kr. 10.000,- og for skader forvoldt ved lægemiddelskader skal skaden mindst opgøres til kr. 3.000,-.

Det er vigtigt, at anmelde skade,n så hurtigt som muligt, da skaden ikke må være for gammel.  Hvis du er i tvivl, om din skade er for gammel, så kontakt os, så vi kan gennemgå din sag.

 

 

Forskellige muligheder for erstatninger

Hvis du ifølge ovenstående kriterier er berettiget til erstatning, kan du søge om én eller flere af følgende erstatninger og godtgørelser:

 

  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Varigt mén
  • Erhvervsevnetab
  • Svie og smerte
  • Helbredelsesudgifter og andet tab
  • Forsørgertabserstatning

 

Skader som ikke er dækket ved Patienterstatningen:

 

  • Skader som følger af den sygdom, du lider af (Grundlidelsen).
  • Skader som følger af, at du ikke blev rask af en behandling eller et lægemiddel.
  • Skader som følger en behandling, du selv har opsøgt i udlandet.
  • Skader under en behandling i udlandet, som er betalt af en privat udbyder af sundhedsydelser.
  • Skader for psykiske bivirkninger ved medicin.

 

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du under sygeforløbet har mistet penge i form af indkomst fra dit arbejde, så kan du søge dette beløb dækket ved Patienterstatningen. Du kan få det beløb udbetalt, som du havde forventet at tjene i din sygeperiode. Det vil sige, at hvis du har været sygemeldt i 2 måneder og derfor ikke har fået løn eller kun har fået sygeløn, så kan du få det beløb dækket, som du havde forventet at ville tjene på de 2 måneder. Hvis du har fået sygeløn, skal dette beløb fratrækkes, når man beregner erstatningens størrelse.

De former for tabt arbejdsfortjeneste, som du kan søge erstattet er:

  • Den almindelige lønindkomst, inklusiv ATP-tillæg
  • Egentlige løntillæg
  • Overarbejdstillæg
  • Søgne- og helligdagsbetaling
  • Feriepenge/særlig feriegodtgørelse
  • Arbejdsgivers pensionsbidrag.

 

Denne form for erstatning er en midlertidig ydelse, i modsætning til hvis du får et permanent indtægtstab i form af erhvervsevnetab.

 

Erhvervsevnetab

Du har ifølge Erstatningsansvarsloven ret til erstatning for erhvervsevnetab, hvis en personskade har medført en varig nedsættelse af din evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.

Ved beregning/vurdering af størrelsen på erstatningen skal man tage hensyn til dels dine muligheder for at skaffe dig en indtægt efter tilskadekomsten, og dels den årsløn du kunne forvente at oppebære, hvis skaden aldrig var sket. Ifølge erstatningsansvarslovens § 6, stk. 1 fastsættes erstatningen som et engangsbeløb, som udregnes ved at gange din årsløn med din erhvervsevnetabsprocent og derefter at gange dette med 10.

Hvis man som 29-årig får et erhvervsevnetab på 20%, og vedkommende har en årlig indkomst på kr. 300.000,-, så vil erstatningen for erhvervsevnetab udgøre kr. 600.000,-.

Hvis du inden skaden er arbejdsløs, så kan du stadig søge erstatning for erhvervsevnetab, hvis det ville være sandsynligt, at du var kommet i arbejde, hvis skaden ikke var sket.

Hvis det er et barn under 15 år, som søger erstatning for erhvervsevnetab, så beregnes erstatningens størrelse på samme måde, som ved en voksen, da man kan fastsætte en normalårsløn. Hvis det er en ung person, som søger erstatning, og hvis vedkommende har valgt uddannelsesretning, så fastsættes normalårslønnen ud fra de fremtidige erhvervsmuligheder, der havde været inden for den pågældende uddannelse.
Der ydes dog ikke erstatning hvis erhvervsevnetabsprocenten er mindre end 15%.

 

Varigt mén

Godtgørelse for varige mén, omfatter skader som forårsager varige ulemper i din hverdag (dog ikke er af økonomisk art). Denne godtgørelse fastsættes under hensyntagen til dels skadens medicinske art og omfang, og dels til de ulemper der må være i din hverdag.

 

Méngraden

For at blive få godtgørelse for varige mén skal man først have fastsat méngraden. Det er typisk en speciallæge, som fastsætter méngraden, og méngraden skal mindst være 5%. Der gives méngodtgørelse ud fra en fast takst, som er fastsat ved lov, og taksten udgør i 2018 kr. 8.790,- pr méngrad. Det vil sige, at en méngrad på 5% ville give kr. 43.950,-  hvor en méngrad på 20% ville give kr. 175.800,-.

Som udgangspunkt kan méngraden højest sættes til 100%, men i særlige tilfælde (såkaldte hjælpeløshedstilfælde) kan méngraden sættes til 120%.

Hvis en skade påfører ganske særlige ulemper, så kan der være grund til at forhøje erstatningen. Det kunne f.eks. være,  hvis en døv person mistede en del af synet, eller hvis en mor med et døvstumt barn får en håndskade, som vanskeliggøre kommunikationen med barnet.

 

Godtgørelse for svie og smerte

For hver dag du er sygemeldt, kan du søge godtgørelse for svie og smerte. Dette er et fast beløb, som fastsættes i Erstatningsansvarsloven. Det faste beløb udgør i 2018 kr. 200,- pr dag man er sygemeldt, men godtgørelsen må ikke overstige kr. 75.000,-  i alt.

 

Helbredelsesudgifter og andet tab

Du kan efter skaden få dækket udgifter, til nødvendige udgifter efter skaden. Dette kunne f. eks. være udgifter til medicin, transport, fysioterapi og lignende.

Det skal dog nævnes, at der ikke kan ydes erstatning for helbredelsesudgifter i det private, hvis den behandling man søger også kan udføres i det offentlige. Disse udgifter kan erstattes frem til sagens afslutning, og fremtidige beløb kan også erstattes som en éngangsudgift.

Man kan som udgangspunkt ikke søge udgifter dækket til en ægtefælle eller samlever på grund af skaden, men i ærlige tilfælde kan man få dækket transportudgifterne til sygebesøg ved patienten.

 

Forsørgertabserstatning

Hvis du har mistet en ægtefælle eller samlever, så har du ret til forsørgertabserstatning. Dette beløb udgør 30% af den afdødes årsløn ganget med 10. Dog nedsættes beløbet med 1% for hvert år,  den afdøde var ældre end 29 år og med yderligere 2% for hvert år den afdøde var ældre end 54 år gammel. Efter 69 år nedsættes erstatningen ikke mere, hvilket betyder, at erstatningen allerhøjest kan nedsættes med 70%.

Erstatningen må ikke udgøre mindre end kr. 644.000,- medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Forsørgertabserstatningen er skattefri.

Ifølge Erstatningsansvarslovens § 12 skal den, som var ansvarlig for ægtefællens eller samleverens død, betale erstatning for rimelige udgifter til begravelse og fremtidig forsørgelse. Forsørgelsen omfatter også værdien af ægtefællens eller samleverens arbejde i hjemmet.

 

Forsørgertabserstatning til børn

Denne erstatning beregnes som summen af de månedlige bidrag, som afdøde skulle betale efter lov om børns forsørgelse. Staten fastsætter hvert år et normalbidrag til børn, som man derfor tager udgangspunkt i. Dette normalbidrag kan forhøjes, alt efter hvor mange børn der er at forsørge, og under hensyntagen til afdødes økonomiske forhold. Erstatningen beregnes fra måneden efter dødsfaldet og indtil barnet fylder 18 år.

Hvis barnet er under uddannelse, kan erstatningen i nogle tilfælde godt ydes indtil det fyldte 24. år.

 

Eget bidrag

Ved udregning af  erstatning, fratrækkes et lovpligtigt eget bidrag fra erstatningen. Bidragets størrelse er fastsat i klage- og erstatningsloven og udgør kr. 7.460,- for skader forårsaget i 2018 og kr. 7.300,- for skader forårsaget tidligere.

 

 

Vi anbefaler

 

Anbefalinger i patientskadesager

Vi anbefaler og opfordrer til at kontakte os, hvis der er noget, du er tvivl om, eller ønsker en professionel vurdering af din sag og mulighederne heri. Skal der anlægges retssag, er der mulighed for at søge om retshjælp eller fri proces, så udgifterne til din sag ikke skal betales af dig.

 

Problemerne i patientforsikringssager er mange. Det kan, udover de sager, hvor der er begået klare fejl, være vanskeligt at bevise, at “specialistreglen” er overtrådt, eller at skaden ligger over en “tålegrænse”. Området kræver medicinsk indsigt, og der gælder særlige bevisprincipper. Det er ofte kompliceret at klarlægge, om gener skyldes grundlidelsen (altså den sygdom man er behandlet for) eller en eventuel patientskade.