Forside » Erstatningsret advokater » Arbejdsskader – arbejdsskade advokat
Få det første møde og en vurdering af din erstatningssag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.
Ring på 7680 1690
Skriv til bj@bjsj.dk
Eller udfyld nedenstående formular:
En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber.
- Arbejdsulykker
- Erhvervssygdomme
En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. Et eksempel på en arbejdsulykke kunne være, at man får en finger skåret af i en maskine.
En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Et eksempel på en erhvervssygdom kunne være, hvis man får nedsat hørelse efter flere års arbejde i larmende omgivelser.
Erhvervssygdomsfortegnelsen
Erhvervssygdomsfortegnelsen er en liste over de sygdomme, som er anerkendte arbejdsskader under bestemte forhold. Listen opdateres løbende af Erhvervssygdomsudvalget. Hvis din skade ikke er på denne liste, så er der stadig mulighed for at søge erstatning, hvis Erhvervssygdomsudvalget vurderer, at skaden med overvejende sandsynlighed skyldes forhold på din arbejdsplads.
Betingelser for erstatning
For at få erstatning eller andre ydelser skal din skade anerkendes som en arbejdsskade.
Hvis en ulykke eller erhvervssygdom skal anerkendes, er der flere betingelser, som skal være opfyldt. Her er de to overordnede.
- Skaden skal være sket, mens du arbejdede for en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
- Skaden skal være sket på grund af dit arbejde – eller de forhold som arbejdet foregår under.
Der kan være en række undtagelser til de to betingelser – for eksempel i forbindelse med redning af menneskeliv, vennetjenester og arbejde i udlandet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsskadestyrelsen skiftede i 2016 navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det er den myndighed, som træffer afgørelser om erstatning og godtgørelser for arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Ud over arbejdsskader så har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en afdeling, som tager sig af private erstatningssager. Her tilbyder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en uafhængig udtalelse, som kan fungere vejledende i erstatningssagerne. Det er derfor frivilligt, om skadelidte eller forsikringsselskaber vælger at følge vejledningen.
Det er til sidst også denne myndighed, som vurderer, om handicappede har ret til yderligere SU.
Afgørelsen og erstatning
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilstrækkeligt med oplysninger, træffer de som udgangspunkt en samlet afgørelse.
Det vil sige, at du får at vide, om skaden er anerkendt, og om du får erstatning.
Hvis du er utilfreds med afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan du klage til Ankestyrelsen.
Få advokathjælp
Hvis du søger hjælp eller rådgivning fra en advokat, så sidder vi klar til at gennemgå dine muligheder for erstatning og godtgørelse for din arbejdsskade. Vi tilbyder hjælp fra advokater med speciale i arbejdsskader, så tøv ikke med at ringe eller skrive ind for en uforpligtende snak med en af vores erfarne advokater.
Din arbejdsskade skal anmeldes til virksomhedens arbejdsskadeforsikring. Herefter sendes sagen til Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES), som tager stilling til, hvorvidt der er tale om en skade, som er dækket af arbejdsskadeforsikringen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sørger for, at sagen bliver oplyst, dvs. at de skal indhente den nødvendige dokumentation.
I praksis er det dog vigtigt, at man som skadelidt selv deltager aktivt i denne proces. Så man sikrer sig, at de nødvendige undersøgelser finder sted, og at alle relevante dokumenter fremskaffes og præsenteres for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det kan være hensigtsmæssigt, at man under processen laver indlæg til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor man forklarer og uddyber vanskelige spørgsmål om eksempelvis bevismæssige, indkomstmæssige, lægelige eller juridiske forhold.
Ankestyrelsen
Ønsker du at anke en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal dette ske inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Det er Ankestyrelsen, der behandler ankesagen.
Mulighed for at indbringe sagen for domstolene
Hvis man ikke kan acceptere Ankestyrelsens afgørelse, kan sagen i sidste ende indbringes for domstolene.
Hjælp til din arbejdsskadesag
Jensen Advokatfirma har stor erfaring med at føre sager om arbejdsskader – både i Arbejdsskadestyrelsen, ved Ankestyrelsen og ved domstolene, og vi giver dig gerne vores professionelle vurdering af netop din situation.
Ansvaret for skaden
Hvis du kommer til skade som led i dit arbejde, så har din arbejdsgiver pligt til at tegne 2 forsikringer, som dækker henholdsvis arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Din arbejdsgiver har desuden også pligt til at anmelde skaden til arbejdsskadeforsikringsselskabet, hvis du som arbejdstager har ret til erstatning eller godtgørelser efter arbejdsskadeloven. Hvis arbejdsgiveren ikke formår at anmelde skaden eller tegner de lovpligtige forsikringer, så udløser dette en bøde
I forbindelse med en arbejdsskade kan der udbetales erstatning for følgende poster:
- Udgifter til nødvendig sygebehandling, genoptræning, hjælpemidler mm.
- Godtgørelse for varigt mén
- Erstatning for erhvervsevnetab
- Erstatning for tab af forsørger
- Overgangsbeløb ved dødsfald
Vær opmærksom på, at følgende erstatningsposter ikke dækkes under arbejdsskadeforsikringen:
- Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
- Godtgørelse for svie og smerte
- Visse udgifter til medicin, lægeerklæringer mm.
Hvis arbejdsskaden skyldes noget der kan bebrejdes arbejdsgiveren, kan der rejses et supplerende erstatningskrav overfor arbejdsgiveren vedrørende disse poster (differencekrav).
Såfremt arbejdsskaden sker i forbindelse med et færdselsuheld eller i andre tilfælde, hvor der er en ansvarlig skadevolder, kan disse poster kræves dækket af skadevolders ansvarsforsikringsselskab.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fået den rette kompensation, eller om sagen i øvrigt er behandlet korrekt, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af mulighederne.
Hvis du under forløbet har indkomst fra dit arbejde, så kan du søge at få dækket dette beløb. Du kan få dækket det beløb, som du havde forventet at tjene i den periode, hvor du har været uarbejdsdygtig. Det vil sige, at hvis du har været sygemeldt i 2 måneder og derfor ikke har fået løn eller kun har fået sygeløn, så kan du få det beløb dækket, som du havde forventet at ville tjene på de 2 måneder. Hvis du har fået sygeløn, så skal det beløb trækkes fra, når man beregner erstatningens størrelse.
De former for tabt arbejdsfortjeneste, som du kan søge erstattet er:
- Almindelige lønindkomst, inklusiv ATP-tillæg
- Løntillæg
- Overarbejdstillæg
- Søgne-/helligdagsbetaling
- Feriepenge/særlig feriegodtgørelse
- Arbejdsgivers pensionsbidrag
Denne form for erstatning er en midlertidig ydelse, i modsætning til hvis du får et permanent indtægtstab i form af erhvervsevnetab.
Man har ifølge arbejdsskadesikringsloven ret til erstatning for erhvervsevnetab, hvis en personskade har medført varig nedsættelse af ens evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
Ved beregning/vurdering af størrelsen på erstatningen skal man tage hensyn til dels dine muligheder for at skaffe dig en indtægt efter tilskadekomsten, og dels den årsløn du kunne forvente at oppebære, hvis skaden aldrig var sket.
Hvis du inden skaden er arbejdsløs, så kan du stadig søge erstatning for erhvervsevnetab, hvis det ville være sandsynligt, at du var kommet i arbejde, hvis skaden ikke var sket.
Hvis det er et barn under 15 år, som søger erstatning for erhvervsevnetab, så beregnes erstatningens størrelse på samme måde, som ved en voksen, da man kan fastsætte en normalårsløn. Hvis det er en ung person, som søger erstatning, og hvis vedkommende har valgt uddannelsesretning, så fastsættes normalårslønnen ud fra de fremtidige erhvervsmuligheder, der havde været inden for den pågældende uddannelse.
Der ydes dog ikke erstatning hvis erhvervsevnetabsprocenten er mindre end 15%.
Godtgørelse for varige mén, omfatter skader som forårsager varige ulemper i din hverdag (dog ikke er af økonomisk art). Denne godtgørelse fastsættes under hensyntagen til dels skadens medicinske art og omfang, og dels til de ulemper der må være i din hverdag.
For at blive tildelt godtgørelse for varige mén skal man først have fastsat méngraden. Det er typisk en speciallæge, som fastsætter méngraden, og den skal mindst være 5%.
Der gives méngodtgørelse ud fra en fast takst, som er fastsat ved lov, og taksten udgør ca. kr. 9.000 pr méngrad. Det vil sige, at en méngrad på 5% vil give ca. kr. 45.000, og en méngrad på 20% ville give ca. kr. 180.000.
Som udgangspunkt kan méngraden højest sættes til 100%, men i særlige tilfælde (såkaldte hjælpeløshedstilfælde) kan méngraden sættes til 120%.
Hvis en skade medfører ganske særlige ulemper, så kan der være grund til at forhøje erstatningen. Det kunne for eksempel være, hvis en døv person mistede en del af synet, eller hvis en mor med et døvstumt barn får en håndskade, som vanskeliggøre kommunikationen med barnet.
For hver dag du er sygemeldt, kan du søge godtgørelse for svie og smerte. Dette er et fast beløb, som fastsættes i Erstatningsansvarsloven. Det faste beløb ligger på ca. kr. 200 pr dag man er sygemeldt, men godtgørelsen må ikke overstige mere end ca. kr. 75.000 kr. i alt.
Man kan efter skaden få dækket udgifter, til hvad der må være nødvendigt efter skaden. Dette kunne for eksempel være udgifter til medicin, transport, fysioterapi og lignende.
Det skal dog nævnes, at der ikke kan ydes erstatning for helbredelsesudgifter i det private, hvis den behandling man søger kan udføres i det offentlige. Alle disse udgifter kan erstattes frem til sagens afslutning, og fremtidige beløb kan også erstattes som en éngangsudgift.
Man kan som udgangspunkt ikke søge udgifter dækket til en ægtefælle eller samlever på grund af skaden, men i ærlige tilfælde kan man få dækket transportudgifterne til sygebesøg ved patienten.
Når man vurderer, at arbejdsskaden enten er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, så vil et typisk sagsforløb for en skadesanmeldelse være:
- Man anmelder skaden til forsikringsselskabet
- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler sagen
- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om skaden anerkendes som en arbejdsskade
Når en arbejdstager kommer til skade på arbejdet, så har arbejdsgiveren pligt til at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter reglerne i arbejdsskadeloven. Skaden skal endvidere anmeldes til Arbejdstilsynet senest 9 dage efter den første fraværsdag, hvis medarbejderen ikke er i stand til at arbejde i en eller flere dage ud over tilskadekomstdagen.
Det er ikke kun din arbejdsgiver der kan anmelde skaden, også læger, advokater, fagforeninger, tilskadekomne m.fl. kan anmelde arbejdsulykken, men det er kun arbejdsgiveren, der er forpligtet til at anmelde skaden.
Når sagen er blevet anmeldt digitalt, så vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påbegynde behandling af din sag. Her er det vigtigt at svare på de spørgsmål og gå til de lægeundersøgelser, som du bliver bedt om, da dette vil give de bedste muligheder for at undersøge din sag. Hvis du har yderligere relevante oplysninger i din sag, så er det muligt at få sagen udskudt. Sagen vil i dette tilfælde typisk udskydes 14 dage, før der bliver truffet en afgørelse. Inden der træffes afgørelse i din sag vil de vigtigste momenter i sagen blive sendt til dig, hvis man vurdere, at du ikke selv kender disse oplysninger i forvejen.
Din arbejdsgiver kan også blive inddraget i sagsbehandlingen for at bekræfte oplysninger i sagen. Din arbejdsgiver har pligt til at svare på de spørgsmål, som eventuelt måtte opstå, men da arbejdsgiveren ikke normalt er en part i sagen, så vil vedkommende typisk ikke have aktindsigt.
Efter et sagsforløb på ca. 8 måneder ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer de, om der er sket en arbejdsskade. I ca. 60% af sagerne vurderes der ikke at være sket en arbejdsskade, i ca. 20% af sagerne bliver arbejdsskaden anerkendt, uden at der bliver tildelt erstatning, i de resterende 20% af sagerne bliver skaden anerkendt, og skadelidte bliver samtidig bliver tildelt en form for erstatning.
Hvis din sag ikke bliver anerkendt, så vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring give en begrundelse til afgørelsen, hvilket betyder det at ulykken ikke sygdommen ikke lever op til de formelle krav, der er til en arbejdsskade. Hvis man ikke er enig i denne afgørelse, kan man klage inden for de 4 uger, som er den normale klagefrist.
Hvis at skaden bliver anerkendt som en arbejdsskade, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begynde at undersøge, om du har ret til erstatning. Når din helbredelsestilstand er stabil, vil de indsamle oplysninger og efterfølgende hente oplysninger om din jobsituation før og efter skaden. Dette gør man for at vurdere dine krav på godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab.
Er du ikke tilfreds med afgørelsen?
Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så kan du klage. Du klager til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men klagen bliver behandlet af Ankestyrelsen.
Hvis du vil klage, så skal der gives besked senest 4 uger efter afgørelsen. Hvis du ikke bor i Danmark, så er klagefristen 6 uger for Færøerne og lande i Europa, og hvis du bor udenfor Europa, så er klagefristen på 3 måneder.
Der er forskel på hvordan en klage bliver behandlet, alt efter hvad man klager over.
Hvis der er blevet lavet en direkte fejl, så skal sagen genvurderes ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Et eksempel kunne være, at de har taget fejl med hensyn til en skade i knæet, hvor de har fået en forkert oplysning om, at skadelidte før har haft en knæskade. Men det viser sig at være første gang, at man pådrager sig en skade på det pågældende knæ.
Hvis man klager over et skøn i en sag, så sendes sagen videre til Ankestyrelsen.
Et eksempel på dette kunne være, at skadelidte mener, at han er blevet påført et mén på 15%, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet et ménen til 10%.
I Danmark gælder en generel regel om forældelse, som betyder, at der er en absolut forældelsesfrist på 30 år på arbejdsskader, og der er en generel regel om forældelse på 5 år. Man skal selvfølgelig ikke vente til sidste øjeblik med at anmelde skaden, og vi anbefaler på det kraftigste, at skaden anmeldes så hurtigt som muligt, efter den er opdaget.
Fra at skaden viser sig, har man 1 år til at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Gør man ikke dette, kan man risikere at miste retten til erstatning.
Hvis en skade bliver anmeldt for sent, vil den som udgangspunkt blive afvist, medmindre omstændighederne taler for at behandle din sag.
Hvis du er det mindste i tvivl, om din skade er for gammel, eller om du har mistet retten til erstatning, så kontakt straks en af vore advokater for en uforpligtende snak, så vi kan evaluere din sag og sikre dig de bedste muligheder.
Erstatning for skade forårsaget af tungt løft
A skulle som led i sit arbejde flytte en jernbjælke på 58 kg sammen med en kollega. Kollegaen tabte grebet i sin ende af bjælken, hvorved A fik et ryk i nakken.
A blev sygemeldt, men genoptog arbejdet, indtil han blev afskediget. Han blev senere tilkendt førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen fastsatte tabet af erhvervsevne til 25 % som følge af arbejdsskaden og tilkendte ham erstatning herfor.
A krævede erstatning fra arbejdsgiveren B for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte samt differenceerstatning. B anførte, at firmaet ikke var ansvarlig for ulykken, og at skaden ikke havde været årsag til sygdomsforløbet. Højesteret udtalte, at det pågældende løft måtte anses for sundhedsskadeligt efter anvisningerne i Arbejdstilsynets vejledning, og at B’s ledelse ikke kunne have været ubekendt med, at sådanne løft blev foretaget uden anvendelse af kran. B var derfor erstatningsansvarlig for A’s skade. Da der efter Højesterets opfattelse tillige var årsagsforbindelse i forhold til det efterfølgende sygdomsforløb, blev A’s krav taget til følge. Landsretten havde frifundet arbejdsgiveren.
Rygskade anset som arbejdsskade
A skulle under sit arbejde som social- og sundhedsmedhjælper sammen med en kollega hjælpe en klient B fra en toiletstol til en kørestol i B’s hjem. B var halvsidigt lammet, men havde ”fuld kraft” i det ene ben og støttefunktion i det andet. Da B pludselig knækkede sammen i benene og var ved at falde ned på gulvet, greb A fat i B og pådrog sig herved en rygskade. A kendte B fra tidligere besøg og havde ikke tidligere oplevet, at hendes ben knækkede sammen.
Ankestyrelsen anerkendte ikke hændelsen som en arbejdsskade, og A indbragte Ankestyrelsens afgørelse for domstolene. Højesteret fandt, at rygskaden blev forårsaget af en pludselig og udefrakommende begivenhed, som ikke kunne anses for sædvanligt forekommende i arbejdssituationen, og som A ikke havde rimelige muligheder for at træffe forholdsregler imod. Rygskaden var derfor opstået ved et ulykkestilfælde og blev anerkendt som en arbejdsskade.
Psykisk traume grundet bankrøveri anerkendt som arbejdsskade
Bankassistent B overværede fra døren mellem bankens frokostlokale og ekspeditionslokalet, et væbnet røveri mod en af sine kolleger, der sammen med en anden kollega var til stede i ekspeditionslokalet. B fik det tiltagende dårligere psykisk i tiden efter røveriet. Pengeinstituttet anmeldte hændelsen som en ”arbejdsulykke m.v.”. Såvel Arbejdsskadestyrelsen som Ankestyrelsen traf afgørelse om, at det anmeldte ulykkestilfælde ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, da B ikke havde været direkte involveret i begivenheden, da hun ikke havde været direkte truet, og idet der ikke havde været en betydelig risiko for, at hun ville komme til skade.
Landsretten vurderede dog, at da hun havde været i en situation, hvor den mindste fejl fra hendes side kunne have forfærdelige konsekvenser for hende og hendes 2 kollegaer, måtte dette anses mindst lige så belastende psykisk, som hvis det var hende selv, der var direkte konfronteret af røveren.
Hvis du har fået en arbejdsskade, er det vigtigt for dig, at du får den korrekte erstatning. Du skal være opmærksom på, at du får hele den erstatning, som du faktisk har krav på.
Generelt er det vigtigt at sikrer beviser. Det betyder, at du skal sørge for at dine gener er ført til journal hos din egen læge eller på sygehuset, ligesom du skal sørge for at gemme kvitteringer for de udgifter, som du har pådraget dig i anledning af din skade.
Det er vigtigt hurtigt at få undersøgt, om nogen er ansvarlig for ulykken, således at der kan fremsættes krav om de erstatningsposter (tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte mm.), som ikke dækkes af arbejdsskadeforsikringen.
Vi henviser endvidere til vores almindelige anbefalinger for erstatningssager, og hvis der er noget, du er i tvivl om, er du selvfølgelig altid mere end velkommen til at kontakte os for en overordnet vurdering af mulighederne i din situation.