Naboret

Gratis og uforpligtende snak

Få det første møde og en vurdering af din nabosag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7680 1690

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:





Bjarne Skøtt Jensen

Bjarne Skøtt Jensen

E-mail: bj@bjsj.dk
Mobil: 20 45 61 04
Jesper Håkonsson

Jesper Håkonsson

E-mail: jh@bjsj.dk
Mobil: 20 45 55 85

Naboret

Naboret er de regler, der gælder, når en ejers rådighed over fast ejendom bliver begrænset som følge af gener fra naboen. Samtidig er det et af de få retsområder, som kun i meget begrænset omfang er reguleret ved lov.

 

Naboretten sætter eksempelvis grænser for, hvad den enkelte ejer kan tillade sig at gøre på andres bekostninger, herunder grænser for støjgener, lugtgener, indbliksgener og skyggegener uanset om der er givet en byggetilladelse fra det offentlige.

 

Du skal vise hensyn over for dine naboer, og du er som ejer af en ejendom forpligtet til ikke at påføre større gene, end hvad der efter områdets karakter anses for rimeligt. Der foretages altid en konkret vurdering af den pågældende situation, hvor bl.a. ejendommens beliggenhed kan have betydning.

 

Vi kan give dig kvalificeret rådgivning om, hvad du må som nabo, og hvad man som nabo skal tåle af gener. Altså, hvor din tålegrænse er.

En hegnsynssag afholdes for at løse en tvist mellem 2 parter – inden for hegnslovens rammer.

Hegnsynet består af 3 medlemmer, der ikke kan udøve konsulenttjeneste, udover at redegøre for generelle regler om hegnsloven.

Ingen af hegnsynets 3 medlemmer kan derfor foretage besigtigelser, eller på forhånd involvere sig i en sag, uden at gøre sig selv inhabil i tilfælde af en hegnsynssag.

Spørgsmål bør normalt rettes til hegnsynets formand eller sekretær, der kan vejlede i gennemførelsen af en hegnsynssag.

Anmelderen fremsender en skriftlig “Begæring” til hegnsynets sekretariat eller til formanden, der indkalder til en hegnsynsforretning, med mindst 8 dages varsel.

 

 

Begæringen skal indeholde oplysninger om klageren og modparten – oplysninger om tvisten, samt hvad klageren vil opnå.

Andet sted på denne hjemmeside, findes et begæringsskema, som kan benyttes.

En hegnsynssag koster kr. 1.806,- og hegnsynet bestemmer, af hvem og hvordan gebyret indbetales.
Ved forlig bliver udgiften normalt delt mellem parterne.

Manglende indbetaling af udgifter ved afholdelse og gennemførelse af en hegnssag kan opkræves ved fogedassistance.

 

Tvister

Tvister om skellets placering afgøres af en landinspektør. Konstateres en sådan tvist under Hegnsynets åstedsforretning, vil hegnssagen blive udsat og kan først genoptages, når skellet er afsat.

Træer er som udgangspunkt ikke omfattet af hegnsloven, og tvisten herom skal i givet fald som udgangspunkt afgøres af domstolene.
Træer kan dog være omfattet af hegnsloven, hvis en række betingelser er opfyldt og det afgørende er, om hegnsynet vurderer at træerne har hegnsfunktion.
Grene som vokser gennem et eget- eller fælleshegn eller som på grund af alder råd eller lignende er farlige, er omfattet af Hegnsynets kompetence.

Hvis naboerne ikke kan blive enige om hegnets type træffer hegnsynet afgørelse. Dette vil ske med baggrund i parternes ønsker samt forholdene såvel på stedet som i det pågældende område.
Kan naboerne ikke blive enige om hegnets højde fastsættes denne af hegnsynet. Hvor ingen særlige forhold gør sig gældende fastsættes højden til mellem 1,8 m. – 2,0 m. Er særlige forhold gældende kan hegnsynet fastsætte såvel en højere som lavere højde. Hvis der gælder et særligt retsgrundlag (f.eks byplanvedtægt, lokalplan) er det disse bestemmelser hegnsynet skal træffe afgørelse med baggrund i.

Der kan altid laves individuelle aftaler – men sørg for, at disse er skriftlige og det anbefales at aftalen tinglyses. Et godt naboforhold kan jo ændre sig, eller der kan ske ejerskifte.

 

Kendelser

Ved en hegnsynsforretning søger Hegnsynet at opnå et forlig mellem parterne. Et forlig skal altid underskrives af begge parter.

Såfremt det ikke lykkes at opnå forlig, afsiger Hegnsynet en kendelse, der pålægger den ene eller begge parter at opfylde de forhold, som bestemmes i kendelsen.

Hvis parterne er utilfredse med kendelsen, kan de få sagen afgjort i retten ved et civilt søgsmål. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hegnsloven blev ændret i juni 2001, så man ikke mere kan anke en hegnsynskendelse til en landvæsenskommission, men i stedet henvises til at indbringe sagen for domstolene.

§ 42 og § 43 i hegnsloven beskriver, hvordan man skal forholde sig i den forbindelse.

Når skellet skiller – om skelforretninger

Når der mellem to naboer er strid eller tvivl om, hvor skellet er placeret, kan man afholde en skelforretning. Det foregår ved, at man får en landinspektør til at afmærke, hvor skellet ifølge matrikelkortet er. Når man så ved hvor skellet er ifølge matrikelkortet, kan landinspektøren desuden tage stilling til, om skellet efterfølgende har flyttet sig på grund af hævd.

 

 

Hævd

For at kunne vinde hævd kræves det, at den ene part har brugt det omstridte areal i mere end 20 år uden at vide, at parten ikke var berettiget hertil, at naboen ikke samtidig har brugt arealet, og at der ikke foreligger en aftale med naboen om, at parten har brugsret til arealet.

Er ovennævnte betingelser opfyldt, har man som udgangspunkt vundet hævd på arealet, hvorfor arealet herefter tilhører parten og ikke naboen.

Ofte ses hævderhvervelse at ske ved, at en hæk eller et hegn mellem to ejendomme – fejlagtigt – ikke har været placeret i skel men et stykke inde på den ene parts ejendom. I mere sjældne tilfælde er hævderhvervelse sket ved, at en del af en bygning har stået hen over skellet.

Det er den, der påstår at have vundet hævd, der skal bevise det, f.eks. gennem vidneforklaringer fra tidligere ejere eller brugere af ejendommen, fotos eller andre dokumenter.

Omkostninger 

Gennemførelse af en skelforretning er en bekostelig affære. Det påhviler den, der ønsker skelforretning at betale omkostningerne. Dog kan det overlades til det kommunale hegnssyn at træffe afgørelse om fordeling af omkostningerne, såfremt den ene part ønsker det.

Såfremt den ene part ønsker at gennemføre en skelforretning, bør man starte med at kontakte en advokat, som enten kan ansøge partens forsikringsselskab om retshjælp til gennemførelse af skelforretningen, eller også kan advokaten ansøge den lokale Statsforvaltning om, at staten dækker omkostningerne ved skelforretningen. Det sidste kræver, at ens årsindtægt er tilstrækkelig lav, mens dækning på retshjælpsforsikringen ikke er afhængig af ens indkomst.

Hævd

 

Hvad er hævd?

Der findes 2 forskellige former for hævd – nemlig ejendomshævd og brugshævd.

Ved ejendomshævd vinder den hævdende ejendomsretten til en genstand eller et stykke jord. Omvendt ved brugshævd (servituthævd), hvor den hævdende vinder ret til at bruge en genstand eller et stykke jord på en bestemt måde.

 

Betingelser for hævd

For at der kan “vindes”  hævd kræves det normalt, at den hævdende har gjort brug af en bestemt faktisk indretning.

Der vindes hævd på den brug, der er gjort. Har man udøvet en ejers rådighed, kan der være tale om ejendomshævd. Har man alene haft en begrænset brug, vindes der hævd på denne begrænsede brug.

Det er et krav, at den hævdendes brug har omfattet en positiv råden. Og denne råden skal være udøvet regelmæssigt og med stadighed gennem hævdstiden.

 

Hævdstiden

Normalt antager man, at for at kunne vinde hævd, skal man have udøvet råden i 20 år. Desværre er det ikke så simpelt.

Ved servituthævd kræves det, at der er tale om såkaldt synbare indretninger for at hævdstiden er 20 år. Er der tale om usynbare indretninger, er hævdstiden derimod alderstid. Og herudover kræves det, at denne usynbare indretning har en særegen betydning for den hævdende.

En sti, en vej, eller f.eks. en havelåge er ikke i sig selv en synbar indretning. Hertil kræves noget mere, som f.eks. at det fremstår klart, at en sti er anbragt udelukkende til brug for den hævdende. Dette kunne f.eks. være en adgangsvej til en ejendom.

Alderstid defineres normalt som så langt tilbage, den ældste person i området kan huske (eller at ingen kan huske noget andet) eller ca. 40-50 år.

Alle-mands-hævd

Hvis en sti eller vej er blevet anvendt af ”alle og enhver” kan der ikke vindes hævd. Dette blev fastslået af Højesteret allerede i 1868.

Flere personer vinder hævd

Det anerkendes hos domstolene, at flere personer sammen kan vinde servituthævd.

F.eks. gav Østre Landsret i 1997 beboerne i én ejendom ret til at benytte en sti ned til en stand, selvom denne sti gik over en anden ejendom.

 

God tro

Det kræves ikke, at den hævdende i såkaldt god tro. Derimod anerkendes ”snigehævd” heller ikke hos domstolene. Det betyder ikke, at den udøvede råden skal være åbenlys for enhver, men den udøvede råden må omvendt heller ikke forsøges skjult.