Offererstatning

Gratis sagsgennemgang

Få det første møde og en vurdering af din erstatningssag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7680 1690

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:




    Bjarne Skøtt Jensen

    Bjarne Skøtt Jensen

    E-mail: bj@bjsj.dk
    Mobil: 20 45 61 04
    Adam Elkheir

    Adam Elkheir

    E-mail: adam@bjsj.dk
    Mobil: 61 13 01 50

    Mie Støttrup

    E-mail: mss@bjsj.dk
    Mobil: 29 45 60 07
    Offererstatning

    Hvis du har været udsat for overfald, vold eller voldtægt, har du mulighed for at få erstatning fra gerningsmanden eller fra staten.
    Hvis forurettede er død, kan de efterladte få erstatning.

    Offeret kan også få erstatning, selvom gerningsmanden ikke kendes eller er mindreårig og således ikke kan straffes efter straffeloven.

    Anmeldes straks

    Overfaldet eller hændelsen skal anmeldes til politiet inden 72 timer efter hændelsen, da muligheden for at få erstatning er betinget af, at anmeldelsen sker uden unødigt ophold. Dette er begrundet med opklaringshensyn.

    Anmeldelsen kan foretages telefonisk, hvis muligheden for personlig henvendelse ved politiet ikke er mulig. Skaden bør også anmeldes til eget ulykkesforsikringsselskab.

    Ansøgning om erstatning

    Ansøgning om erstatning kan ske på to måder:

    1. Krav om erstatning kan rejses under straffesagen mod gerningsmanden. I dette tilfælde har offeret ret til en beskikket bistandsadvokat, som kan hjælpe med at opgøre størrelsen af erstatningskravet.
    2. Selvom gerningsmanden ikke findes, eller kravet først opstår efter retssagen, kan offeret stadig søge erstatning.
      Det gøres ved at rette henvendelse til politiet, som så udlevere et særligt ansøgningsskema, som skal udfyldes. Dette skema skal afleveres til politiet i den retskreds hvor forbrydelsen fandt sted – senest 2 år efter overfaldet. Politiet fremsender efterfølgende ansøgningen sammen med sagens akter til erstatningsnævnet.

    Erstatningsnævnet træffer den endelige afgørelse om erstatning.

     

    Bistandsadvokat

    Et offer for eksempelvis vold, eller voldtægt har ret til at få en advokat – kaldet en bistandsadvokat – til at hjælpe sig under straffesagen. Dette gælder både i forbindelse med afhøringer ved politiet, men også efterfølgende.

    Bistandsadvokatens rolle er at beskytte, støtte og styrke den forurettedes stilling under en straffesags efterforskning og senere behandling i retten, herunder yde bistand til opgørelse af forurettedes erstatningskrav og varetage andre opgaver for den forurettede af mere almen karakter. Dette kan eksempelvis være noget så basalt, som at rådgive forurettede til lægebistand eller til at opsøge en psykolog.

     

    Man må selv vælge hvilken advokat, der skal beskikkes som bistandsadvokat. I modsat fald vil man ofte få en beneficeret advokat fra retskredsen. Salæret til en bistandsadvokat betales af staten eller af den forurettedes retshjælpsforsikring.

    Det er således gratis, og ikke forbundet med omkostninger, at være bistået af en bistandsadvokat som forurettet.

    Hos Jensen Advokatfirma kan forurettede altid ringe og rådføre sig med firmaets advokater.

     

    Bistandsadvokatens arbejde slutter som udgangspunkt, når straffesagen er slut. Advokaterne hos Jensen Advokatfirma hjælper dog normalt folk med at anmelde og opgøre kravet overfor Erstatningsnævnet.

     

    Erstatningsadvokaterne hos Jensen Advokatfirma har den fornødne erfaring i at opgøre erstatningskrav på vegne af forurettede i eksempelvis voldssager, voldtægtssager og på vegne af efterladte pårørende.

     

    Erstatningsnævnet

    Erstatningsnævnet er nedsat af justitsministeren og behandler ansøgninger om erstatning i henhold til offererstatningsloven.
    Se mere på: erstatningsnaevnet.dk

     

    Voldsoffererstatning

    Hvis du har været udsat for vold eller trusler, som er omfattet straffeloven, så kan du søger erstatning, for hvilken som helst skade forbrydelsen må have påført dig. Du kan søge erstatning lige meget om du kender gerningsmanden eller ej gennem Erstatningsnævnet. Du kan derfor søge erstatning uden at skulle føre direkte sag mod din gerningsmand. Hvis du vælger at gå i retten mod din skadevolder, så vil retten typisk udskyde spørgsmålet om erstatning til efter retssagen er overstået, hvorefter det kan blive behandlet i Erstatningsnævnet.

    Det er vigtigt at huske på, at når du søger om erstatning hos Erstatningsnævnet, så behandler de kun erstatningskrav, som ikke dækket andetsteds. Dette betyder, at hvis du bliver forulempet på arbejde, så dækker din arbejdsgivers forsikring muligvis, eller hvis din gerningsmand har en forsikring, så vil erstatningskravet blive et anliggende mellem voldsofferet og forsikringsselskabet.

     

    Andre skader

    Hvis man har været udsat for en traumatisk forbrydelse, så er det normalt, at reagere voldsommere end man selv havde forventet. Voldsofre reagerer hellere ikke nødvendigvis ens på den samme forbrydelse. Mange oplever følelsesmæssige påvirkninger efter sådan en oplevelse, men man kan også påvirkes fysisk med f. eks. søvnmangel eller følelsen af at være sløj. Disse symptomer kommer ikke nødvendigvis til udtryk straks efter forbrydelsen, men kan godt først vise sig dage eller uger efter. Det er afgørende at være opmærksom på, hvordan man har det efter efter forbrydelsen, og eventuelt snakke med venner, familie eller en professionel om det, så man får så mange værktøjer som muligt, til at bearbejde oplevelsen.

     

    Ingen eller begrænsede advokatudgifter

    Under straffesagen fungere vi som bistandsadvokat for dig. Da vi i den forbindelse beskikkes retten, skal du således ikke selv skal betale. Under den senere behandling af sagen ved erstatningsnævnet betaler nævnet rimelige advokatudgifter udgifter, så dine omkostninger til advokat er begrænsede.

    Hvis du søger juridisk hjælp til spørgsmål om erstatning, så tilbyder vi offerrådgivning i dette henseende. Du kan altid ringe ind til en af vores advokater til en uforpligtende samtale, så vi kan gå igennem dine muligheder.

     

    Eksempler på sager:

     

    Erstatning for erhvervsevnetab:
    En mand var blevet påført en personskade ved et overfald med en méngrad på 15%, som havde resulteret i at han nu havde et erhvervsevnetab på 15%. Efter han havde fået udbetalt erstatning fra hans egne private forsikring på 15% af den fulde forsikringssum, så søgte han erstatning for erhvervsevnetab i medfør af offerloven. Her modregnede nævnet det beløb, som han allerede havde fået udbetalt, med den erstatning som han var berettiget til. Da den erstatning han allerede havde fået udbetalt var en ménerstatning, som ville komme til udbetaling uafhængigt af mandens tab af erhvervsevne og da forsikringsselskabets ”policevilkår” var fastsat før den gældende erstatningslov, havde manden derfor ret til fuld erstatning.

     

    Erstatningskrav ikke gjort gældende rettidigt:
    En mand var blevet påført varige skader efter at have været udsat for vold på et værtshus. Manden havde troet at det var nok at han var blevet hentet i en ambulance, til at dette kunne anses som en politianmeldelse, og da han ikke hørte tilbage fra politiet, efter at hans frisør havde fortalt ham om Erstatningsnævnet, anmelder han derfor først forbrydelsen 2 måneder senere. Det er dog et krav at forbrydelsen bliver meldt til politiet senest 72 timer efter handlingen, og hans krav om erstatning kunne derfor ikke gøres gældende, og han blev desuden nødt til at betale sagsomkostninger til modparten.

     

    Godtgørelse for grov vold:
    To mænd havde efter forudgående aftale planlagt at overfalde en anden mand. Det forsvarsløse offer fik tildelt adskillige spark i hovedet og på kroppen, og slag med våben, som resulterede i en hjerneskade med forskellige varige mén. Det blev søgt om godtgørelse for tort på kr. 15.000, som begge overfaldsmænd bestred, og de bestred tillige godtgørelsens størrelse. I byretten blev de således pålagt at betale en godtgørelse på kr. 10.000 til offeret.

    Sagen blev anket til landsretten, som satte godtgørelsen op til kr. 15.000. Begge mænd fik 2 år og 6 måneder i fængsel for denne forbrydelse.

     

     

    Sagsforløb

     

    En ansøgning om erstatning sendes til politiet, som videresender den til Erstatningsnævnet.

     

    Vi anbefaler, at du straks tager kontakt til os for at sikre en korrekt og tryg sagsbehandling.

     

     

     

    Behandlingstid ved Erstatningsnævnet

    Den almindelige behandlingstid ved Erstatningsnævnet er ca 8-9 måneder, når man sender en ansøgning om erstatning ind. Dog behandles ca 50% af nye sager inden for 50 dage, hvis det er en ukompliceret sag, da man her kan anvende en hurtigere procedure. Disse sager kan for eksempel være sager, hvor der allerede er fældet en dom, hvor man har taget stilling til skyldsspørgsmålet og erstatningens størrelse på forhånd. Man kan dog ikke vide sig sikker på disse vejledende behandlingstider, da man skal tage hensyn til sagens konkrete omstændigheder, da der kan være behov for at hente flere oplysninger ind fra politi eller læger.

    I de sager hvor der rejses spørgsmål om varigt mén og erhvervsevnetab, kan det også være nødvendigt at søge rådgivning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I  sager, hvor det er nødvendigt at indhente flere oplysninger, ligger behandlingstiden typisk på 10-12 måneder. Hvis sagen ikke er behandlet inden for dette tidsrum, så vil nævnet vende tilbage med en ny vejledende behandlingstid.

     

    Du kan selv påvirke behandlingstiden

    For at gøre behandlingstiden kortere anbefaler vi, at du vedlægger dokumentation for dit erstatningskrav sammen med ansøgningen om erstatning. Dokumentationen kunne f.eks. være en lægeerklæring, kvitteringer for køb af medicin og lignende, en udtalelse fra din arbejdsgiver, eller andet der måtte kunne hjælpe din sag.

     

    Hvis forbrydelse er sket i et andet EU-land

    Hvis du som turist har været udsat for en forbrydelse i et andet EU-land, så kan Erstatningsnævnet hjælpe dig med at indgive din ansøgning om erstatning til en rette myndighed i det pågældende EU-land. Erstatningsnævnet kan desuden give dig mere generel orientering, når du søger erstatning i et andet EU-land.

    Din sag bliver derfor ikke afgjort ved Erstatningsnævnet i Danmark, men den bliver behandlet efter den gældende lovgivning i det land du må have opholdt dig i.

     

     

    Erstatning

     

    Betingelser for erstatning

    For at søge erstatning for vold, så er der nogle betingelser der skal være opfyldt. Det drejer sig om:

    • at overfaldet/handlingen skal være anmeldt til politiet senest 72 timer efter, at overfaldet fandt sted
    • at der er tale om en personskade, som er opstået som en følge af en overtrædelse af straffeloven (fysiske og/eller psykiske skader)
    • at erstatningskravet er fremsat overfor Erstatningsnævnet senest 2 år efter, at skaden er sket, eller 2 år efter at retten har afsagt endelig dom i straffesagen, eller 2 år efter at politiet har afsluttet sagsbehandlingen.

    Det er ikke en betingelse i Danmark, at gerningsmanden er kendt eller dømt ved domstolene, da vi har et statsligt erstatningsnævn, hvor man som voldsoffer kan søge erstatning.

    Vi yder offerrådgivning herom og du er velkommen til at kontakte os – Det koster ikke noget

     

    Erstatningsmuligheder

    Hvis du opfylder ovenstående kriterier for at være berettiget til erstatning, vil du kunne søge om én eller flere af følgende erstatninger og godtgørelser:

    • Tabt arbejdsfortjeneste
    • Varigt mén
    • Erhvervsevnetab
    • Svie og smerte
    • Helbredelsesudgifter og andet tab
    • Forsørgertabserstatning
    • Godtgørelse for tort og krænkelse

     

    Tabt arbejdsfortjeneste

    Hvis du under forløbet har mistet penge i form af indkomst fra dit arbejde, så kan du søge dette beløb dækket ved Erstatningsnævnet. Du kan få det beløb tilbage, som du havde forventet at tjene i den periode, hvor du har været uarbejdsdygtig. Det vil sige, at hvis du har været sygemeldt i 2 måneder og derfor ikke har fået løn eller kun har fået sygeløn, så kan du få det beløb dækket, som du havde forventet at ville tjene på de 2 måneder. Hvis du har fået sygeløn, så skal det beløb trækkes fra, når man beregner erstatningens størrelse.
    De former for tabt arbejdsfortjeneste, som du kan søge erstattet er:

    • den almindelige lønindkomst, inklusiv ATP-tillæg
    • egentlige løntillæg
    • overarbejdstillæg
    • søgne-/helligdagsbetaling
    • feriepenge/særlig feriegodtgørelse
    • arbejdsgivers pensionsbidrag.

    Denne form for erstatning er en midlertidig ydelse, i modsætning til hvis du får et permanent indtægtstab i form af erhvervsevnetab.

     

    Erhvervsevnetab

    Man har ifølge Erstatningsansvarsloven ret til erstatning for erhvervsevnetab, hvis en personskade har medført varig nedsættelse af ens evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Ved beregning/vurdering af størrelsen på erstatningen skal man dels tage hensyn til dine muligheder for at skaffe dig en indtægt efter tilskadekomsten, og dels den årsløn du kunne forvente at oppebære, hvis skaden aldrig var sket. Ifølge erstatningsansvarslovens § 6, stk. 1 fastsættes erstatningen som et engangsbeløb ved at gange din årsløn med erhvervsevnetabsprocenten og derefter at gange dette med 10.
    Hvis man som 29-årig får et erhvervsevnetab på 20%, og vedkommende har en årlig indkomst på kr. 300.000, så ligger erstatningen for erhvervsevnetab på kr. 600.000.

     

    Hvis du inden skaden var arbejdsløs, så kan du stadig søge erstatning for erhvervsevnetab, hvis det ville være sandsynligt, at du var kommet i arbejde, hvis skaden ikke var sket.
    Hvis det er et barn under 15 år, som søger erstatning for erhvervsevnetab, så beregnes erstatningens størrelse på samme måde, som ved en voksen, da man kan fastsætte en normalårsløn. Hvis det er en ung person, som søger erstatning, og hvis vedkommende har valgt uddannelsesretning, så fastsættes normalårslønnen ud fra de fremtidige erhvervsmuligheder, der havde været inden for den pågældende uddannelse.
    Der ydes dog ikke erstatning hvis erhvervsevnetabsprocenten er mindre end 15%.

     

    Varigt mén

    Godtgørelse for varige mén, omfatter skader som forårsager varige ulemper i din hverdag, som ikke er af økonomisk art. Denne godtgørelse fastsættes under hensyn til skadens medicinske art og omfang, og under hensyn til de diverse ulemper der må være i din hverdag. Der kan udbetales op til kr. 879.000,- i mengodtgørelse.

     

    Méngraden

    For at blive tildelt godtgørelse for varige mén skal man først have fastsat méngraden. Det er typisk en speciallæge, som fastsætter méngraden, og méngraden skal mindst ligge på 5%. Der gives méngodtgørelse ud fra en fast takst, som er fastsat ved lov, og taksten udgør i 20108 kr. 8.790,- pr méngrad. Det vil sige, at en méngrad på 5% ville give kr. 43.950, hvor en méngrad på 20% ville give kr. 175.800.

    Som udgangspunkt kan méngraden højest sættes til 100%, men i særlige tilfælde (såkaldte hjælpeløshedstilfælde) kan méngraden sættes til 120%.

     

    Hvis en skade påfører ganske særlige ulemper, så kan der være grund til at forhøje erstatningen. Det kunne for eksempel være, hvis en døv person mistede en del af synet, eller hvis en mor med et døvstumt barn får en håndskade, som vanskeliggøre kommunikationen med barnet.

     

    Godtgørelse for svie og smerte

    For hver dag du er sygemeldt, kan du søge godtgørelse for svie og smerte. Dette er et fast beløb, som fastsættes i Erstatningsansvarsloven. Det faste beløb udgør i 2018 kr. 200,- pr dag man er sygemeldt, men godtgørelsen må ikke overstige kr. 75.000,- i alt.

     

    Helbredelsesudgifter og andet tab

    Man kan efter skaden få dækket udgifter, til hvad der må være nødvendigt efter skaden. Dette kunne for eksempel være udgifter til medicin, transport, fysioterapi og lignende.

    Det skal dog nævnes, at der ikke kan ydes erstatning for helbredelsesudgifter i det private, hvis den behandling man søger kan udføres i det offentlige. Alle disse udgifter kan erstattes frem til sagens afslutning, og fremtidige beløb kan også erstattes som en éngangsudgift.

    Man kan som udgangspunkt ikke søge udgifter dækket til en ægtefælle eller samlever på grund af skaden, men i ærlige tilfælde kan man få dækket transportudgifterne til sygebesøg ved patienten.

     

    Forsørgertabserstatning

    Hvis du har mistet en ægtefælle eller samlever, så har du ret til forsørgertabserstatning. Dette beløb udgør 30% af den afdødes årsløn ganget med 10, dog nedsættes dette med 1% for hvert år, at den afdøde var over 29 år og med yderligere 2%, at afdøde var ældre end 54 år gammel, men efter 69 år kan erstatningen ikke nedsættes mere. Dette vil sige, at erstatningen allerhøjest kan nedsættes med 70%.

    Erstatningen må ikke udgøre mindre end 644.000 kr., medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Denne erstatning er desuden skattefri.

    Ifølge Erstatningsansvarslovens § 12 skal den, som var ansvarlig for ægtefællens eller samleverens død betale erstatning for rimelige udgifter til begravelse og fremtidig forsørgelse. Forsørgelsen omfatter også værdien af ægtefællens eller samleverens arbejde i hjemmet.

     

    Forsørgertabserstatning til børn

    Denne erstatning beregnes som summen af de månedlige bidrag, som afdøde skulle betale efter lov om børns forsørgelse. Staten fastsætter hvert år et normalbidrag til børn, som man derfor tager udgangspunkt i. Dette normalbidrag kan forhøjes, alt efter hvor mange børn der er at forsørge, og alt efter afdødes økonomiske forhold. Dette beregnes fra måneden efter dødsfaldet, og indtil barnet fylder 18 år.

    Hvis barnet er under uddannelse, kan erstatningen i nogle tilfælde godt ydes indtil det fyldte 24. år.

     

    Eget bidrag

    Ved udregning af erstatning, fratrækkes et lovpligtigt eget bidrag fra erstatningen. Bidragets størrelse er fastsat i klage- og erstatningsloven og udgør kr. 7.460,- for skader forårsaget i 2018 og kr. 7.300,- for skader forårsaget tidligere.

     

    Godtgørelse for tort og krænkelse

    Godtgørelse for tort er en særlig form for godtgørelse, som ydes hvis man har været udsat for frihedsberøvelse, voldtægt, incest, blufærdighedskrænkelse eller en anden kønsfrihedsforbrydelse, hvor ens ære eller selvfølelse er blevet krænket.
    Størrelsen på godtgørelsens størrelse afhænger meget af overgrebets karakter, men det ligger typisk mellem kr. 5.000 og kr. 125.000.
    Hvis man har været udsat for et overgreb af særlig voldsom karakter, så kan der godt ydes godtgørelse for krænkelse i visse tilfælde. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

    • Overgrebet skal være forgået over en længere periode, eller der skal have været anvendt våben under overgrebet.
    • Overgrebet skal have medført alvorlig skade, og det skal normalt resultere i mindst 1 års fængsel.

    Godtgørelse for krænkelse fastsættes normalt til kr. 10.000, men kan godt fraviges under særlige omstændigheder.

     

    Eksempel – Erstatning for amputeret tommelfinger

    En kvinde var blevet udsat for mishandling af 2 mænd, som bandt en snor fast om kvindens tommelfinger, for at stoppe blodtilførselen, hvorefter de skar tommelfingeren af og spiste den.

    Kvinden søgte i dette tilfælde erstatning og godtgørelse opgjort til i alt kr. 425.550 og derudover fik hun udbetalt en godtgørelse for tort på kr. 50.000 på grund af overgrebets særligt voldsomme karakter.

     

     

    Vi anbefaler

    Anbefalinger i voldsoffersager

    Særligt for voldsoffererstatning gælder:

    • Anmeld forbrydelsen til politiet inden 72 timer.
    • Ansøg om erstatning inden 2 år efter forbrydelsen.
    • Kontakt straks advokat for rådgivning.

     

     

    Fuldmagt

    Hvis du ikke selv er i stand til at håndtere sagen alene, så kan du bede en anden om at hjælpe dig. Dette kunne være et familiemedlem eller en organisation. Hvis du vælger at lade en tredjemand hjælpe dig med din sag, så skal du give vedkommende den fornødne fuldmagt. Du kan hente fuldmagtsblanketten på Erstatningsnævnets hjemmeside.

     

    Få en gratis bistandsadvokat voldssagen

    I disse sager er det vigtigt at få hjælp på fra folk som kender til erstatningsret og voldsoffererstatning.

    Voldssager indebærer ofte, at du bliver kaldt ind som vidne mod din voldsmand, og her kan du bede politiet om at få beskikket en bistandsadvokat. Da staten betaler bistandsadvokatens salær, kan du gøre dette uden omkostninger for dig.

     

    Erstatningsnævnet betaler advokatomkostninger i erstatningssagen

    Advokaten kan hjælpe dig med at beregne dit erstatningskrav korrekt, med at få indsendt din anmeldelse til Erstatningsnævnet rettidigt samt sørge for den fornødne dokumentation i din erstatningssag.

     

    Erstatningsnævnet betaler rimelige advokatomkostninger, hvorfor udgiften til advokat er begrænset, og du undgår at snyde dig selv for erstatning efter regler, som du ikke er bekendt med.

     

    Hvis du er blevet udsat for grov vold og ønsker at søge erstatning, så kontakt en af vores erstatningsadvokater så hurtigt som muligt, så vi kan hjælpe dig igennem din sag