Vi vurderer dine muligheder – første samtale er uforpligtende
+1.000 sager
hvert eneste år
+50 mio. kr.
erstatninger til vores kunder hvert år
+250
løbende retsager
+30 års
erfaring
Vi vender tilbage inden for 48 timer
+1.000 sager
hvert eneste år
+50 mio. kr.
i erstatninger til vores kunder hvert år
+250
løbende retsager
+30 års
erfaring
Når man bliver skilt eller separeret kommer man i kontakt med Familieretshuset, i det en række betingelser skal være opfyldt for, at man kan blive skilt/separeret
f.eks. skal man være enige om hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag, man skal også være enige om hvem der skal overtage en lejebolig.
Familieretshuset opkræver 875 kr. for at behandle en ansøgning om separation eller skilsmisse i 2026. Er I enige om alt, kan I blive direkte skilt uden advokat. Er I uenige om bodeling, bidrag eller børnene, bør du søge rådgivning.
Har ægtefællerne aftalt særeje, skal der opnås enighed om eventuel kompensation til den dårligst stillede ægtefælle, og med hvilket beløb der skal kompenseres.
Vi kan altid rådgive om hvorvidt du kan blive skilt/separeret på den måde som du ønsker – du er velkommen til at ringe på telefonnummer 76801690 eller sende en mail til bj@bjsj.dk
Ja. Er I enige om selve skilsmissen, om ægtefællebidrag og om, hvem der eventuelt skal fortsætte et lejemål, kan I blive direkte skilt uden separation.
Er I ikke enige, kan I normalt først blive skilt efter 6 måneders separation.
Direkte skilsmisse er desuden mulig uanset enighed, hvis der foreligger en særlig grund — blandt andet to års samlivsophævelse, utroskab, vold, bigami eller børnebortførelse.
I indkaldes til vilkårsforhandling i Familieretshuset, hvor de omtvistede punkter drøftes. Bliver I enige på mødet, kan separationen eller skilsmissen gennemføres med det samme.
Bliver I ikke enige, træffer Familieretshuset afgørelse om de omtvistede vilkår. Afgørelsen kan påklages til familieretten inden 4 uger.
Du har sandsynligvis ikke brug for advokat, hvis:
Du bør søge rådgivning, hvis:
Den sidste er værd at tage alvorligt. Bodeling er en forhandling om værdier, og forhandlingsstyrken bliver skæv, hvis kun den ene part har rådgivning.
Ægtefællebidraget skal enten fastsættes eller aftales – man har mulighed for at aftale, at der ikke skal betales ægtefællebidrag, og man har også mulighed for at aftale med hvilket beløb der skal betales ægtefællebidrag.
Kan man ikke blive enige om ægtefællebidragets størrelse, har man mulighed for at få domstolenes afgørelse herom.
Man har også mulighed for, at få Familieretshuset til, at tage stilling til ægtefællebidraget størrelse, samt hvor længe der skal betales ægtefællebidrag.
Når der skal tages stilling til ægtefællebidragets størrelse og varighed tager man hensyn til ægteskabets varighed, det forudgående samlivs varighed, ægtefællernes indtægts forhold, tilknytning til arbejdsmarkedet, hvem der skal have børnene osv. De mange hensyn gør at afgørelserne på området varierer meget.
Der er nogle tommelfingerregler for hvordan man fastsætter ægtefællebidraget.
Denne regel indebærer, at ægtefællesbidraget typisk fastsættes til 1/5 del af forskellen mellem parternes indtægter.
Overstiger indtægten en vis grænse fastsættes der som udgangspunkt ikke ægtefællebidrag (i øjeblikket ca. 350.000 kr.)
Inden du indgår aftaler om ægtefællebidrag, eller for den sags skyld deler jeres fælles bo er det altid vigtigt, at få drøftet dette med en advokat, som har forstand på bodeling – da der er tale om meget komplekse problemstillinger, og det ofte drejer sig om meget store beløb.
Fem ting, der er værd at spørge om ved første kontakt:
Hos Jensen Advokatfirma er den første vurdering gratis og uforpligtende, og du får oplyst navnet på den advokat, der får din sag.
I forbindelse med skilsmisse skal ægtefællernes fællesbo gøres op og deles.
Det er altid anbefalelsesværdigt at hver part har sin egen rådgiver (skilsmisseadvokat) til at bistå sig med deling af boet.
I forbindelse med delingen og rådgivningen herom, bliver der også rådgivet om mulighederne for, at få kompensation både i forhold til de pensionsordninger, som måtte bestå men også i forhold til eventuelt særeje, misbrug mv.
Hvis der kan indgås en bodelingsaftale, kaldes dette et forlig – parterne aftaler sig tilrette, og har ikke brug for, at gå til domstolene for at få taget stilling til hvorledes deres bo skal deles.
Indgår man en bodelingsaftale i forbindelse med skilsmissen, så er der nogle ting man skal være enige om – den ene er, om der skal betales ægtefællebidrag, og den anden er hvem der skal overtage en eventuel lejet lejlighed.
Kan man ikke blive enige om disse to ting, skal Byretten afgøre spørgsmålene.
Alt hvad man ejer og har, indgår i bodelingen, med mindre det er gjort til særeje.
Det vil sige man skal have vurderet alle de aktiver der findes i boet, både mandens og hustuens aktiver. Værdien af aktiverne fratrukket gælden, skal deles. Det er næsten undtagelsesfrit, at der skal ske deling af boets aktiver og formuemassen, men det forekommer at ægteskaber har været så kortvarige at der ikke skal ske deling – det hører imidlertid til den absolutte undtagelse, og berører kun ægteskaber som har varet i meget kort tid.
Af typiske aktiver som skal vurderes og deles, kan nævnets det hus man bor i, de biler man kører rundt i, sommerhuse, en eventuel virksomhed eller et firma, som den ene eller begge ægtefæller ejer, og sidst men ikke mindst indbo og andet løsøre, som ægtefællerne har ejet i fællesskab og som indgår fuldtud i opgørelsen af ægtefællernes formue.
Rent praktisk forgår deling ved, at man udarbejder en oversigt over de aktiver (det man ejer) og passiver (den gæld man har) og lister det op i bodelingsaftalen, og beskriver hvorledes aktiver og passiver skal fordeles.
Det er således at begge parter der har krav på halvdelen af formuen fratrukket gælden, og denne udbetales enten kontant eller udloddes ved at man modtager nogle aktiver som har en værdi (f.eks. et hus)
Kan man blive enige om, at underskrive en bodelingsaftale så har man indgået en aftale, som ikke indebærer at man senere skal i Retten for at få delt sin formue med sin tidligere ægtefælle.
Har man indgået en aftale om deling af et fællesbo, og har man aftalt skævdeling, eller har delingen indebåret, at den ene ægtefælle har fået mere end den anden, så har man altid mulighed for, at få genoptaget en sådan bodeling. Dette kan ske ved, at man fremsender et krav om rimlighedskompensation, mod den tidligere ægtefælle, om udbetaling af et penge beløb, sådan at man kompensere på en sådan måde, at man opnår halvdelen af formuen, selvom man i første omgang har givet afkald på det.
Den eneste betingelse der er for, at fremsætte krav om rimelighedskompensation det er, at den aftale man indgik om deling af fællesboet, var urimelig, det er altid en skønsmæssige betragtning, om en aftale er urimelig, og derfor er der rig mulighed for, at få tilsidesat bodelingsaftaler, som man har indgået uden medvirkende rådgivere, eller uden at man har været klar over hvad man egentlig gav afkald på. Er du i tvivl om hvorvidt du har et krav på rimelighedskompensation, fordi bodeling har været urimelig, er du meget velkommen til, at kontakte os og drøfte dette med os på telefonnummer 76801690 eller skrive en mail til advokat Bjarne Skøtt Jensen på bj@bjsj.dk.
