Økonomisk kriminalitet

Gratis og uforpligtende snak

Få det første møde og en vurdering af din straffesag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7680 1690

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:





Bjarne Skøtt Jensen

Bjarne Skøtt Jensen

E-mail: bj@bjsj.dk
Mobil: 20 45 61 04
Sebastian Scheffmann

Sebastian Scheffmann

E-mail: ses@bjsj.dk
Mobil: 22 23 78 46
Generelt

Sigtet for økonomisk kriminalitet? ….Vær opmærksom på følgende:

  • Du har altid krav på en forsvarsadvokat.
  • Du skal aldrig afgive forklaring til politiet eller myndighederne uden advokatens tilstedeværelse.
  • Du har ret til selv at vælge din forsvarsadvokat.
  • Forsvarsadvokatens salær betales af staten, hvis du frifindes.

 


 

Vi kan hjælpe dig!

Jensen advokatfirma har erfaring med  at yde juridisk bistand i sager om økonomisk kriminalitet. Vi forsøger at få dig bedst muligt gennem sagen, så du hurtigt som muligt kan komme tilbage til dit normale liv.

Undgå fængsel / Få nedsat straf

I  sager om økonomisk kriminalitet er der der ofte mulighed for at få ordninger med myndighederne, så du undgår en langvarig retssag og fængsel. Der er endvidere regler om udvidet adgang til samfundstjeneste i disse sager, så selvom  du bliver dømt, så vil du normalt kunne undgå at skulle at afsone i et fængsel.

 

Jensen advokatfirma har stor erfaring såvel mindre som større retssager om økonomisk kriminalitet. Typisk drejer disse sager sig om påstået bedrageri, databedrageri, dokumentfalsk eller skatte- og momssvig.

 

Brug din advokat rigtig

Det er vigtigt at din forsvarsadvokat har læst sagen igennem, inden du taler med politiet. Du har således ikke pligt til at udtale dig til politiet eller Skat, og hvis du udtaler dig, skal du vide, hvad hvad politiet eller Skat påstår at have på dig. Du har ikke selv krav på få materialet udleveret, men det har din forsvarsadvokat , og han må vise dig alt.

Vi kan blive beskikket som din advokat. En beskikket advokat får sine omkostninger dækket vi det offentlige i første omgang. Disse omkostninger skal du kun betale tilbage til det offentlige, hvis du bliver dømt, og her kan du normalt få en afdragsordning.

 

I sager om økonomisk kriminalitet skal man være opmærksom på, at en disposition, som det offentlige anser for en kriminel handling, sagtens kan have fornuftig forretningsmæssig baggrundgrund. Ofte kan sagen også skæres til, så en dyr retssag undgås.

 

Jensen advokatfirma arbejder ud fra, at du er uskyldig og kæmper for din frifindelse.

Du kan på de næste sider læse mere om de enkelte typer af påstået økonomisk kriminalitet, hvor vi kan hjælpe dig.

Skattesvig

Er du tiltalt for skattesvig?

I sager om skattesvig vil Jensen advokatfirma være opmærksom på at afdække, hvorvidt der overhovedet er tale om forsæt hos den sigtede. Er der ikke tale om forsæt, men måske en grovere uagtsomhed, er sanktionen ikke fængsel men bøde.

 

Jensen advokatfirma undersøger alle aspekter af sagen grundigt, så du kan blive frifundet eller få den lavest mulige straf.  Vi undersøger om Skats opgørelse af det unddragne beløb er korrekt beregnet , idet der eksempelvis kan være fradragsberettigede udgifter, som Skat ikke har været opmærksom på. Dermed bliver det unddragne beløb mindre – med en lavere straf til følge.

 

Sager vedrørende skattesvig næsten altid er lang tid om at blive behandlet hos Skat og hos politiet, hvorfor Jensen advokatfirma i en række sager påpeget, at ellers strafbare forhold var helt eller delvist forældede. Konsekvensen af forældelse er frifindelse.

 

Sager om skattesvig

Skattesvig er en del af fiskalstrafferetten, der er de strafferetlige regler, der beskytter statskassen. I sager om skattesvig er det gennemgående, at man unddrager det offentlige skat. Det kan være ved enten ikke at betale den skat, man er forpligtet til eller ved at opgive forkerte oplysninger, der fører til, at man skal betale mindre skat, end man er forpligtet til at betale.

 

I skattesvigsager straffes der som regel både ved forsæt og ved grov uagtsomhed, dog er der væsentlig forskel på straffen mellem forsætlige og groft uagtsomme forhold. Da sager om skattesvig er en fiskal sag, har det betydning for strafudmålingen, om der er sket en unddragelse eller en tilegnelse af offentlige midler og i så fald størrelsen heraf.

 

Omvendt er sagerne meget forskellige. Enhver sag har sine egne karakteristika og fremgangsmåde, ligesom en eventuel hensigt kan variere.

 

Sigtet for skattesvig

Sager om skattesvig er forskellige, men fælles for dem er, at man er blevet sigtet for at undlade at betale skat til det offentlige. Et eksempel på skattesvig kan være sort arbejde.

 

Strafferammen for skattesvig

At begå skattesvig er strafbart og er beskrevet i både skattekontrollovens § 13 og straffelovens § 289, der lyder som følger:

Skattekontrollovens § 13 lyder:

 

”Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23.

Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.”

 

Straffelovens § 289 lyder:

 

”Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse.

Stk. 3. Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk. 1 skal der lægges vægt på, om forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller når et større antal forbrydelser er begået.”

Dømmes man for skattesvig efter skattekontrollovens § 13, kan straffen for være bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Grove tilfælde af skattesvig kan straffes efter straffelovens § 289 med op til 8 års fængsel.

 

Bedrageri

Sigtet for bedrageri? – Straffelovens § 279

Sager om bedrageri er omfattet af regler om udvidet adgang til samfundstjeneste og afsoning i hjemmet med fodlænke.


Udgangspunktet er, at du er uskyldig og skal frifindes. 

 

Bedrageri og dokumentfalsk er de typer af økonomisk kriminalitet, der oftest rejses tiltale for. Jensen advokatfirma har erfaring med disse sager, der kan dreje sig om alt fra bedrageri for millionbeløb til sager om fremvisning af ugyldige togbilletter. Sagerne spænder således meget bredt.

Omfanget af sagerne bliver ofte pustet op af myndighederne, hvorfor der i sager om påstået bedrageri kan være gode muligheder for en væsentlig tilskæring af sagen, så klienten enten bliver frifundet eller får en markant lavere straf end politiet i første omgang har krævet.

 

Kreditbedrageri

Sager om kreditbedrageri handler om at en virksomhed eller privatperson optager et lån (F.eks. et såkaldt Kvik-lån), og politiet er af den opfattelse, at låntageren ikke havde til hensigt at betale. Disse sager kan ofte føre til frifindelse, fordi efterfølgende betalingsproblemer ikke er strafbare i sig selv.

 

Forsikringsbedrageri

På det private område opstår bedragerisagerne ofte, fordi et forsikringsselskab foretager en politianmeldelse som konsekvens af, at de ikke tror på en anmeldt forsikringsbegivenhed. Dette kaldes forsikringsbedrageri. Det er myndighederne som bærer bevisbyrden, og der skal mere til at blive dømt for forsikringsbedrageri end til at forsikringsselskabet kan tilbageholde en udbetaling af forsikringssummen.

 

Socialt bedrageri

Sager  om “socialt bedrageri” handler om, at Politiet påstår, at klienten har modtaget sociale ydelser, selvom han samtidig havde et andet arbejde, som det offentlige ikke blev oplyst om.

 

Formueforbrydelse

Overordnet set er bedrageri en såkaldt formueforbrydelse, hvilket betyder, at man ved at vildlede nogen, får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og en vinding hos sig selv. Den såkaldte vinding skal være sket forsætligt. Det vil sige, at en uagtsom vildledning ikke falder ind under straffelovens § 279.

 

Straffelovens § 279 om bedrageri lyder således:

For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

 

Underslæb

Sigtet for underslæb?

Er du sigtet i en sag om underslæb, vil vi i første omgang forsøge at afdække, om der overhovedet er belæg for en sigtelse.  Er der tale om en misforståelse, i form af en grovere uagtsomhed, kan sigtelsen muligvis frafaldes og et længere sagsforløb kan undgåes.

Som din forsvarsadvokat har vi tavshedspligt. Derfor vil din henvendelse til os  altid blive behandlet med diskretion.

 

Underslæb er en formueforbrydelse

Underslæb er en forbrydelse, der hører under straffelovens bestemmelser om formueforbrydelser. Begår man underslæb, så tilegner man sig noget, der egentligt tilhører andre, men som man har i sin varetægt eller har ansvaret for at råde over.

Underslæb kan minde om tyveri, men det adskiller sig herfra ved, at man allerede er i besiddelse af det, man beskyldes for uberettiget at have tilegnet sig.

 

Former for underslæb

Der findes forskellige former for underslæb, som man kan blive sigtet for.

Den typiske sigtelse for underslæb handler om uretmæssigt forbrug af betroede penge. Bliver man sigtet for denne type underslæb, har man brugt penge, som tilhører andre, men som man var betroet. Et eksempel kan være, at man som kasserer i en forening, bruger foreningens penge til eget forbrug.

 

Man kan også blive sigtet for underslæb med ting. Her har man tilegnet sig en ting, der er i ens varetægt. Man kan blive sigtet for underslæb med ting, hvis man for eksempel sælger en ting, som man har længerevarende adgang til, som når man låner eller lejer. Udover salg kan underslæbet også vise sig ved uberettiget forbrug, bortgivelse, pantsætning, ødelæggelse osv.

 

Bliver du sigtet for underslæb, er det en god ide at skaffe sig en forsvarsadvokat.

 

Strafferammen for underslæb

Underslæb er strafbart og er beskrevet i straffelovens § 278, der lyder således:

 

”For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277,

2) fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,

3) uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke en sælger har forbeholdt sig ejendomsret, indtil købesummen er betalt.”

Er man kendt skyldig efter straffelovens § 278, så kan en straf for underslæb være fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Straffen for underslæb kan også være bøde, mens grove tilfælde af underslæb kan straffes med op til 8 års fængsel.

Skyldnersvig

Sigtet for skyldnersvig? – Straffelovens § 283

Skyldnersvig er en sagstype, hvor sigtelsen oftest droppes, inden der overhovedet rejses en tiltalte, hvilket en advokat med erfaring  i økonomisk kriminalitet selvfølgelig er opmærksom på. Anklager for skyldnersvig skyldes nemlig ofte misforståelser, da politiets folk ikke altid har den nødvendige forretningsmæssige indsigt.

Skyldnersvig kan opstå, når en virksomhed går konkurs. Her er der ofte og uden grund behov for at finde en syndebuk, men det er der meget sjældent retsligt belæg for. Der skal der meget til, for at man kan straffes efter straffelovens § 283.

 

Typiske tilfælde af skyldnersvig:

  • Hvis en pantsat genstand sælges uden panthaveres samtykke.
  • Hvis der foretages dispositioner, der forringer kreditorernes adgang til fyldestgørelse i konkurs eller lignende.
  • Hvis man ved gaver, stort forbrug, mærkelige aftaler eller andet giver sine, eller virksomhedens, kreditorer en dårligere mulighed for at få betalt deres krav.

 

Straf ved skyldnersvig

De fleste sager om skyldnersvig drejer sig om mindre beløb, og selv med domme for skyldnersvig op til kr. 1,5 mill. vil du normalt ikke skulle afsone i fængsel på grund af reglerne om fodlænke. I langt de fleste tilfælde opnås betingede straffe, så du slet ikke skal i fængsel.

 

Straffelovens § 283 om skyldnersvig lyder således:

”§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.”

 

Dokumentfalsk

Sigtet for dokumentfalsk? – Straffelovens § 171 og § 172

Dokumentfalsk og bedrageri er de sagstyper vi oftest møder. Disse sager beror ofte på en misforståelse, hvorfor vi først går efter at få politiet til at droppe sagen, så du helt undgår en retssag.

 

Selv hvis der er et problem, så er sager om dokumentfalsk omfattet af nogle regler om såkaldt betinget straf (så du kun skal afsone, hvis du gør det igen) kombineret med samfundstjeneste. Så kommer du ikke i fængsel.

 

Dokumentfalsk og bedrageri

Sager om dokumentfalsk er ofte knyttet sammen med anklager om bedrageri. Din forsvarsadvokat skal derfor – i sager om dokumentfalsk og bedrageri – have et indgående kendskab til formueretten, hvilket Jensen advokatfirma har.

 

Vi har den rette ekspertise

Jensen advokatfirma har den fornødne ekspertise – også indenfor formueret og selskabsret – til at være din forsvarsadvokat i sager om dokumentfalsk.

Straffelovens § 171 og § 172 om dokumentfalsk er lyder således:

”§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

§ 172. Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.”

Mandatsvig

Er du sigtet i en sag om mandatsvig?

Bliver du sigtet for mandatsvig, kan det anbefales at kontakte Jensen Advokatfirma strakt, idet vi med vor viden og erfaring kan medvirke til at få rettet eventuelle misforståelser hos politiet, så politiet hurtigst muligt kan frafalde sigtelsen. Herved undgår du, at sagen overhovedet kommer til at køre ved retten.

 

Hvad er mandatsvig?

Mandatsvig er en forbrydelse, hvor man udnytter sin adgang eller forpligtigelse til at handle på vegne af andre, til at opnå en uberettiget økonomisk gevinst, hvilket påfører modparten et tab.

 

Mandatsvig hører til under straffelovens kapitel om berigelsesforbrydelser, der også omfatter bedrageri, underslæb, skyldnersvig og andre forbrydelser. Betegnelsen mandatsvig bruges, når man bryder et tillidsforhold, hvor man repræsenterer en anden, til at opnå en økonomisk fordel, som man ellers ikke var berettiget til. Det kan f.eks. være i form af rollen som værge for en umyndig eller som direktør på vegne af en virksomhed.

 

Straf ved mandatsvig

Mandatsvig er strafbart og er beskrevet i straffelovens § 280, der lyder således:

 

”For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab

1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller

2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.”

 

Bliver man kendt skyldig efter straffelovens § 280, kan straffen for mandatsvig være fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Straffen for mandatsvig kan også være bøde. Grove tilfælde af bedrageri og økonomisk kriminalitet kan straffes med op til 8 års fængsel.