Testamente

Eksperter i testamenter

Gratis og uforpligtende snak

Få det første møde og en vurdering af dit testamente helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7628 0111

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:





Jesper Håkonsson

Jesper Håkonsson

E-mail: jh@bjsj.dk
Mobil: 20 45 55 85
Sebastian Scheffmann

Sebastian Scheffmann

E-mail: ses@bjsj.dk
Mobil: 22 23 78 46
Louise Maria Andreasen

Louise Maria Andreasen

E-mail: lma@bjsj.dk
Mobil: 20 45 64 81

Her er konsekvenserne såfremt der ikke laves testamente.

Såfremt I ikke laver et testamente, vil hele arven efter den af jer, som går bort først, gå til den anden ægtefælle. Når den der lever længst så går bort, vil arven efter jer begge gå til længstlevendes forældre (hvis disse da fortsat er i live) i modsat fald  længstlevendes eventuelle søskende eller deres børn. Er ingen af disse i live, vil arven i sidste ende gå til staten.

 

Hvordan fordeles arven efter den førstafdøde ægtefælle?

Udgangspunktet i testamenter for ægtefæller er at man begunstiger hinanden gensidigt. Konsekvensen af det er at når en af jer afgår ved døden, vil den længstlevende ægtefælle arve alt, da der ikke vil være nogen livsarvinger (børn og børnebørn), der skal arve.

 

 

Fordeling af arven efter den længstlevende ægtefælle?

Ved oprettelse af testamente kan i vælge hvordan arven efter jer begge skal fordeles når længstlevende går bort.

 

  1. Arven bliver delt mellem begges legale arvinger (arvinger efter loven)

Hvis længstlevende ægtefælle gifter sig igen eller får børn, vil arven efter længstlevende ægtefælle fordeles ligeligt med halvdelen til de legale arvinger efter førstafdøde og halvdelen til de legale arvinger efter længstlevende.

Hvis længstlevende gifter sig påny og/eller får børn efter at førstafdøde er gået bort, vil den nye familie arve hele arven efter længstlevende ægtefælle.

Eksempel: Thomas og Mie er gift og ingen af dem har børn. Hvis Mie går bort først, vil arven efter Thomas som længstlevende blive delt, så Mies arvinger i henhold til arveloven vil arve halvdelen, mens Thomass arvinger i henhold til Arveloven vil arve den anden halvdel. Hvis Thomas imidlertid gifter på ny og/eller får børn, vil den nye familie arve alt efter Thomas (inklusiv den arv han har modtaget efter Mie) i henhold til reglerne i Arveloven.

 

  1. Arven bliver delt mellem andre arvinger efter jeres ønske.

Dette medfører, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver fordelt mellem arvinger, der er valgt af jer. Oftest er der et ønske om i disse tilfælde, at begunstige personer, som man har haft en nær tilknytning til. Det kan være nevøer, niecer, venner eller venners børn. Det kan også være foreninger eller fonde, der skal arve. I kan selv vælge, hvordan fordelingen mellem arvingerne skal være. Ofte kan der være et afgiftsmæssigt incitament til at begunstige en forening.

Eksempel: Thomas og Mie er gift og ingen af dem har børn. Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle af Thomas og Mie, ønskes arven delt mellem Thomass nevø, Mies niece og Kræftens Bekæmpelse med lige meget til hver (1/3).

 

Blue Thomas’ nevø

Red Mies niece

Green Kræftens Bekæmpelse

L3

Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig jeres familiesituation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Hvad sker der, hvis vi ikke laver et testamente?

Hvis I ikke laver et testamente, bestemmer arveloven, at børn og ægtefælle arver lige. Således vil længstlevende arve halvdelen, og børnene arve halvdelen. Længstlevende vil i langt de fleste tilfælde dog have mulighed for at kunne sidde i uskiftet bo.

Hvordan fordeles arven efter den førstafdøde ægtefælle mest hensigtsmæssigt ved testamente?

Vi anbefaler at ægtefæller gensidigt begunstiger hinanden mest muligt i testamentet. Dette betyder, at den der lever længst arver mest muligt, og dermed er sikret mest muligt økonomisk.

Når en af jer afgår ved døden og i udelukkende har børn med hinanden, vil den længstlevende ægtefælle have ret til at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at længstlevende kan undlade at skifte boet efter førstafdøde. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel at få skiftet boet, og såfremt det uskiftede bo skal skiftes, så har længstlevende med testamentet bedre muligheder økonomisk, og for eksempelvis at blive siddende i den hidtidige faste bolig.

Hvordan fordeles arven efter den længstlevende ægtefælle?

Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter denne skal fordeles.

1. Arven ligedeles mellem livsarvinger (børn)

Vælges dette, betyder det at arven efter længstlevende bliver delt ligeligt mellem jeres fællesbørn (hvilket også er udgangspunktet i Arveloven).

Eksempel: Thomas og Mie er gift og har tre fællesbørn (Søren, Klara og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Thomas og Mie, vil arven blive delt mellem Søren, Klara og Martin med lige meget til hver (1/3).

Blue Søren

Red Klara

Green Martin

L3

2. Arven skævdeles mellem livsarvinger (børn)

Vælges dette, betyder det at arven efter længstlevende skævdeles mellem jeres børn, således at arven til et eller flere af børnene bliver begrænset – eksempelvis – til deres tvangsarv, mens andre børn arver mere.

Eksempel: Thomas og Mie er gift og har tre fællesbørn (Søren, Klara og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Thomas og Mie, vil arven blive delt mellem Søren, Klara og Martin.

Thomas og Mie har dog et ønske om, at arven bliver delt således at Martin udelukkende arver sin tvangsarvelod, mens Søren og Klara deler resten af arven med lige meget til hver.

Blue Martin

Red Søren

Green Klara

Minmaxmax

Der kan være mange årsager til at vælge at skævdele, og det er altid op til jer at beslutte hvordan arven efter jer i sidste ende.

Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig jeres familiesituation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Hvad sker der, hvis vi ikke laver et testamente?

Denne familiekonstellation – som i dagens Danmark mere er reglen end undtagelsen – medfører ofte uheldige situationer når testamente undlades. Såfremt i ikke har oprettet testamente afhænger fordelingen af arven af, hvorvidt den der afgår ved døden først, har børn. Såfremt den der dør først ikke har børn (eller børnebørn), vil hele arven gå til den ægtefælle der lever længst. Hvis den ægtefælle der dør først derimod efterlader sig børn (eller børnebørn), vil arven efter den af jer, som går bort først, skulle deles med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og halvdelen til den førstafdødes børn (børnebørn). Hvis børnene er mindreårige, vil hele arven blive sat ind på en spærret forvaltningskonto. Denne situation kan medføre, at den ægtefælle der lever længst må sælge og fraflytte den hidtidige fælles bolig, såfremt boet ikke indeholder kontanter nok til at indløse børnene arvemæssigt. Det er ofte stik imod det førstafdøde har ønsket, og det som vi på kontoret betegner som ”katastrofen”. Vi anbefaler derfor altid testamenter ved denne familiekonstellation.

 

 

Hvordan fordeles arven – med testamente – efter den ægtefælle, som først går bort?

Vi anbefaler at ægtefæller gensidigt begunstiger hinanden mest muligt i testamentet. Dette betyder, at den der lever længst arver mest muligt, og dermed er sikret mest muligt økonomisk. Når en af jer afgår ved døden, vil den længstlevende ægtefælle med det korrekt udformede testamente kunne modtage 15/16 (93,75 %) af det samlede bo, mens førstafdødes særbørn og eventuelle fællesbørn vil arve mindst muligt  – samlet 1/16 (6,25 %). Det betyder, at den ægtefælle der lever længst vil have bedre økonomiske muligheder for at kunne blive i den hidtidige fælles bolig  og kunne forsørge fælles børn mm.

 

Eksempel: Thomas og Mie er gift og har tre fællesbørn (Søren, Klara og Martin). Uanset hvem der går bort først af Thomas og Mie, vil længstlevende ægtefælle arve mest muligt, mens børnenes arv vil blive begrænset mest muligt (tvangsarv).

Blue Længstlevende samlever

Red Søren

Green Klara

Lilla Martin

2 2 2 94

Dette er den almindelige måde, at lave gensidige testamenter på og I vil på denne måde kunne sikre hinanden økonomisk, da den længstlevende ægtefælle herved vil arve mest muligt.

Hvordan fordeles arven efter længstlevende ægtefælle, hvis kun én af os har særbørn, når vi har oprettet testamente?

Når den længstlevende ægtefælle går bort, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende skal fordeles.

  1. Alt går til særbørn

Det betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle går til særbørnene uanset, hvem der bliver længstlevende ægtefælle. Særbørnene kommer således til at arve jer begge og arve lige meget hver.

Eksempel: Thomas og Mie er gift og Mie har to særbørn fra et tidligere forhold (Søren og Klara). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Thomas og Mie, vil Mies særbørn (Søren og Klara) arve alt efter længstlevende ægtefælle med lige meget hver (1/2 hver).

Blue Søren

Red Klara

L2
  1. Arven bliver delt mellem særbørn og legale arvinger (egne børn)

Det betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver delt med halvdelen til den ene ægtefælles særbørn og den anden halvdel går til den anden ægtefælles livsarvinger.

Eksempel: Thomas og Mie er gift og Mie har to særbørn fra et tidligere forhold (Søren og Klara). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Thomas og Mie, vil Mies særbørn (Søren og Klara) arve halvdelen til deling (1/4 hver), mens den anden halvdel af arven efter længstlevende ægtefælle vil gå til Thomas’s livsarvinger.

Blue Legale arvinger efter Thomas

Red Søren

Green Klara

25 25 50
  1. Arven bliver delt mellem særbørn og andre

Det betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver delt med halvdelen til den ene ægtefælles særbørn og den anden halvdel til arvinger valgt af den anden samlever.

Eksempel: Thomas og Mie er gift og Mie har to særbørn fra et tidligere forhold (Søren og Klara). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Thomas og Mie, vil Mies særbørn (Søren og Klara) arve halvdelen til deling, der således arver 1/4 hver, mens den anden halvdel af arven efter længstlevende vil gå til Søren og Martin (Thomass nevøer), som Thomas har valgt at indsætte i testamentet til deling med 1/4 til hver.

Blue Søren

Red Klara

Green Thomas

Lilla Martin

L4

 

Hvordan fordeles arven efter længstlevende ægtefælle, hvis begge har særbørn?

Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende ægtefælle skal fordeles.

  1. Alle særbørn arver lige

Det betyder, at alle særbørnene arver lige meget efter længstlevende ægtefælle, uanset hvem længstlevende ægtefælle måtte være. Der vil blive reguleret for den arv, der måtte være givet efter førstafdøde ægtefælle, og alle særbørn bliver således stillet lige.

Eksempel: Thomas og Mie er gift. Thomas har et særbarn fra et tidligere forhold (Martin) og Mie har to særbørn fra et tidligere forhold (Søren og Klara). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Thomas og Mie, vil alle tre børn (Martin, Søren og Klara) arve lige meget med 1/3 hver.

Blue Martin

Red Søren

Green Klara

L3
  1. Ligedeling efter forældre

Det betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver delt op i to halvdele, hvoraf den ene bliver delt ligeligt mellem den ene ægtefælles særbørn og den anden halvdel bliver delt ligeligt mellem den anden ægtefælles særbørn. Særbørnene bliver således delt op i grupper efter, hvem deres forældre er.

Eksempel: Thomas og Mie er gift. Thomas har et særbarn fra et tidligere forhold (Martin) og Mie har to særbørn fra et tidligere forhold (Søren og Klara). Uanset hvem der bliver længstlevende (dør sidst) af Thomas og Mie, vil arven blive delt med halvdelen til Mies livsarvinger (Søren og Klara) ligeligt med en 1/4 til hver og halvdelen til Thomass livsarvinger (Martin), der arver 1/2.

Blue Martin

Red Søren

Green Klara

25 25 50

Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig jeres familiesituation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Hvorfor bør vi lave et testamente?

Når i bor sammen uden at være gift, bliver i betegnet som ugifte samlevende. Ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden i dansk ret, uanset hvor længe der har været fælles bopæl eller om man har børn sammen. Derfor anbefaler vi altid, at I opretter et testamente. Går den ene af jer bort, ender den efterlevende derfor ofte i en svær økonomisk situation. For at undgå dette skal I lave et testamente. På den måde sikrer I hinanden og jeres eventuelle børn.

 

 

Hvis I ikke har testamente, og I har fælles eller sammenbragte børn, skal I være opmærksomme på, at arveloven bestemmer at børn altid arver alt fra den biologiske forælder. Er børnene umyndige, bliver arven sat ind på en spærret forvaltningskonto. Det betyder, at hverken den efterlevende samlever eller børnene har mulighed for at disponere over arven, uden statsforvaltningens samtykke før børnene bliver myndige. Hvis arven består af fast ejendom, sætter det også den efterlevende familie i en svær situation. Grunden til det er, at børn som udgangspunkt ikke må eje fast ejendom. Det betyder i praksis at den efterlevende samlever ofte bliver nødt til at fraflytte den fælles bolig.

Ovenstående kan dog fraviges ved testamente, hvor man kan sikre sin samlever (og dermed også sine børns opvækst)

Der er primært tre ting, I skal forholde jer til:

 

1. Arven efter førstafdøde samlever

Når den første samlever går bort tilgodeses den efterlevende samlever mest muligt. Det betyder, at hvis førstafdøde samlever efterlader sig livsarvinger (børn eller børnebørn), vil deres arv begrænses mest muligt – til det der kaldes deres tvangsarv. Den efterlevende samlever vil altså arve mest muligt på bekostning af livsarvinger (børn eller børnebørn).

 

2. Arven efter længstlevende samlever

Arven efter længstlevende samlever

Det skal også bestemmes , hvordan arven efter længstlevende samlever skal fordeles. Fordelingen efter længstlevende kommer an på, hvordan jeres familie ser ud – om I er barnløse, har fællesbørn, særbørn eller en kombination heraf.

 

3. Mulighed for særeje

Mulighed for særeje

I kan også bestemme, om arven til jeres arvinger skal være særeje. Det betyder, at jeres arvinger ikke skal dele arven efter jer med en eventuel ægtefælle, hvis de bliver separerede, skilt eller måske også når de går bort.

Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig jeres familiesituation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Hvorfor skal jeg lave et testamente?

Vi anbefaler alle at oprette et testamente, da du på den måde sikrer at din arv bliver fordelt efter dit ønske.

 

Du skal lave et testamente, hvis du har børn og ønsker at…

  • du ønsker at begrænse et eller flere af dine børns,
  • du ønsker at et eller flere af dine børn skal arve mere end andre,
  • du har ønske om at tilgodese andre end dine børn, eksempelvis fonde, foreninger, nevøer eller niecer eller lignende,
  • du har ønske om at bestemme særeje for dine arvinger

 

 

Du skal lave et testamente, hvis du ikke har børn og…

  • du ønsker at andre end dine forældre skal arve efter dig, det kunne eksempelvis være søskende eller andre nærtstående.
  • du ønsker at din arv ikke skal tilfalde statskassen.
  • du ønsker at arven efter dig skal være særeje for dem der modtager arv efter dig.
  • du har ønske om at tilgodese bestemte fonde, foreninger, eller lignende.

 

 

Hvis du har børn:
Hvis du har børn, kan du selvfølgelig vælge, at det kun er dine børn, der skal arve, men du kan også bestemme at  andre skal arve dig. Uanset dit valg, kan du bestemme fordelingen mellem dine arvinger skal være – skal de arve lige meget eller skal nogle arve mere end andre? Herudover kan du vælge at give legater til for eksempel en velgørende organisation eller gøre arven til særeje for dine arvinger. Den eneste begrænsning der er, er at arvelovens regler om tvangsarv skal overholdes.

Hvis du IKKE har børn:

Hvis du ikke har børn, har du fuldstændigt frit valg med hvem du ønsker at begunstige i dit testamente. Der er ingen begrænsninger. I dette tilfælde, vil der ofte være et afgiftsmæssigt incitament til at indsætte en velgørende forening i testamentet.

 

Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig din situation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.

Testamente

Er der ikke oprettet testamente, fordeles arven efter afdøde efter arvelovens regler.

Testamente for gifte

Hvis man er gift, arver afdødes børn halvdelen af formuen. Denne arv skal som udgangspunkt erlægges i kontanter til børnene.
Dette kan have den konsekvens, at den efterlevende ægtefælle ikke har råd til at blive boende i huset.
Det er muligt at imødegå dette problem ved at oprette et testamente.

Testamente mellem samlevende

Hvis man ikke er gift, kan man – under visse betingelser – oprette et testamente, som blandt andet sikre at afdødes børn ikke arver hele formuen.
Se også afsnittet “Ugifte samlevende“.

Andre familieforhold

I dag lever mange sammen som “sammenbragt familie”. Det forekommer, at der er børn eller forældre, man ikke har kontakt til, og som man derfor ikke ønsker skal arve efter én. Med et testamente kan man langt hen af vejen sikre sig, at arven fordeles, som man ønsker.

Få vejledning og afklaring

Få jeres situation belyst via en rådgivningssamtale hos os.