Forside » Familieadvokat » Testamente
Få det første møde og en vurdering af dit testamente helt gratis hos Jensen Advokatfirma.
Ring på 7628 0111
Skriv på bj@bjsj.dk
Eller udfyld nedenstående formular:
Er der ikke oprettet testamente, fordeles arven efter afdøde efter arvelovens regler.
Hvis man er gift, arver afdødes børn halvdelen af formuen. Denne arv skal som udgangspunkt erlægges i kontanter til børnene.
Dette kan have den konsekvens, at den efterlevende ægtefælle ikke har råd til at blive boende i huset.
Det er muligt at imødegå dette problem ved at oprette et testamente.
Hvis man ikke er gift, kan man – under visse betingelser – oprette et testamente, som blandt andet sikre at afdødes børn ikke arver hele formuen.
Se også afsnittet “Ugifte samlevende“.
I dag lever mange sammen som “sammenbragt familie”. Det forekommer, at der er børn eller forældre, man ikke har kontakt til, og som man derfor ikke ønsker skal arve efter én. Med et testamente kan man langt hen af vejen sikre sig, at arven fordeles, som man ønsker.
Få jeres situation belyst via en rådgivningssamtale hos os.
Såfremt I ikke laver et testamente, vil hele arven efter den af jer, som går bort først, gå til den anden ægtefælle. Når den der lever længst så går bort, vil arven efter jer begge gå til længstlevendes forældre (hvis disse da fortsat er i live) i modsat fald længstlevendes eventuelle søskende eller deres børn. Er ingen af disse i live, vil arven i sidste ende gå til staten.
Udgangspunktet i testamenter for ægtefæller er at man begunstiger hinanden gensidigt. Konsekvensen af det er at når en af jer afgår ved døden, vil den længstlevende ægtefælle arve alt, da der ikke vil være nogen livsarvinger (børn og børnebørn), der skal arve.
Ved oprettelse af testamente kan i vælge hvordan arven efter jer begge skal fordeles når længstlevende går bort.
Hvis længstlevende ægtefælle gifter sig igen eller får børn, vil arven efter længstlevende ægtefælle fordeles ligeligt med halvdelen til de legale arvinger efter førstafdøde og halvdelen til de legale arvinger efter længstlevende.
Hvis længstlevende gifter sig påny og/eller får børn efter at førstafdøde er gået bort, vil den nye familie arve hele arven efter længstlevende ægtefælle.
Eksempel: Thomas og Mie er gift og ingen af dem har børn. Hvis Mie går bort først, vil arven efter Thomas som længstlevende blive delt, så Mies arvinger i henhold til arveloven vil arve halvdelen, mens Thomass arvinger i henhold til Arveloven vil arve den anden halvdel. Hvis Thomas imidlertid gifter på ny og/eller får børn, vil den nye familie arve alt efter Thomas (inklusiv den arv han har modtaget efter Mie) i henhold til reglerne i Arveloven.
Dette medfører, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver fordelt mellem arvinger, der er valgt af jer. Oftest er der et ønske om i disse tilfælde, at begunstige personer, som man har haft en nær tilknytning til. Det kan være nevøer, niecer, venner eller venners børn. Det kan også være foreninger eller fonde, der skal arve. I kan selv vælge, hvordan fordelingen mellem arvingerne skal være. Ofte kan der være et afgiftsmæssigt incitament til at begunstige en forening.
Eksempel: Thomas og Mie er gift og ingen af dem har børn. Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle af Thomas og Mie, ønskes arven delt mellem Thomass nevø, Mies niece og Kræftens Bekæmpelse med lige meget til hver (1/3).
|
Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig jeres familiesituation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.
Hvis I ikke laver et testamente, bestemmer arveloven, at børn og ægtefælle arver lige. Således vil længstlevende arve halvdelen, og børnene arve halvdelen. Længstlevende vil i langt de fleste tilfælde dog have mulighed for at kunne sidde i uskiftet bo.
Vi anbefaler at ægtefæller gensidigt begunstiger hinanden mest muligt i testamentet. Dette betyder, at den der lever længst arver mest muligt, og dermed er sikret mest muligt økonomisk.
Når en af jer afgår ved døden og i udelukkende har børn med hinanden, vil den længstlevende ægtefælle have ret til at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at længstlevende kan undlade at skifte boet efter førstafdøde. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel at få skiftet boet, og såfremt det uskiftede bo skal skiftes, så har længstlevende med testamentet bedre muligheder økonomisk, og for eksempelvis at blive siddende i den hidtidige faste bolig.
Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter denne skal fordeles.
1. Arven ligedeles mellem livsarvinger (børn)
Vælges dette, betyder det at arven efter længstlevende bliver delt ligeligt mellem jeres fællesbørn (hvilket også er udgangspunktet i Arveloven).
Eksempel: Thomas og Mie er gift og har tre fællesbørn (Søren, Klara og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Thomas og Mie, vil arven blive delt mellem Søren, Klara og Martin med lige meget til hver (1/3).
|
2. Arven skævdeles mellem livsarvinger (børn)
Vælges dette, betyder det at arven efter længstlevende skævdeles mellem jeres børn, således at arven til et eller flere af børnene bliver begrænset – eksempelvis – til deres tvangsarv, mens andre børn arver mere.
Eksempel: Thomas og Mie er gift og har tre fællesbørn (Søren, Klara og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Thomas og Mie, vil arven blive delt mellem Søren, Klara og Martin.
Thomas og Mie har dog et ønske om, at arven bliver delt således at Martin udelukkende arver sin tvangsarvelod, mens Søren og Klara deler resten af arven med lige meget til hver.
|
Der kan være mange årsager til at vælge at skævdele, og det er altid op til jer at beslutte hvordan arven efter jer i sidste ende.
Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig jeres familiesituation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.
Når i bor sammen uden at være gift, bliver i betegnet som ugifte samlevende. Ugifte samlevende har ingen arveret efter hinanden i dansk ret, uanset hvor længe der har været fælles bopæl eller om man har børn sammen. Derfor anbefaler vi altid, at I opretter et testamente. Går den ene af jer bort, ender den efterlevende derfor ofte i en svær økonomisk situation. For at undgå dette skal I lave et testamente. På den måde sikrer I hinanden og jeres eventuelle børn.
Hvis I ikke har testamente, og I har fælles eller sammenbragte børn, skal I være opmærksomme på, at arveloven bestemmer at børn altid arver alt fra den biologiske forælder. Er børnene umyndige, bliver arven sat ind på en spærret forvaltningskonto. Det betyder, at hverken den efterlevende samlever eller børnene har mulighed for at disponere over arven, uden statsforvaltningens samtykke før børnene bliver myndige. Hvis arven består af fast ejendom, sætter det også den efterlevende familie i en svær situation. Grunden til det er, at børn som udgangspunkt ikke må eje fast ejendom. Det betyder i praksis at den efterlevende samlever ofte bliver nødt til at fraflytte den fælles bolig.
Ovenstående kan dog fraviges ved testamente, hvor man kan sikre sin samlever (og dermed også sine børns opvækst)
1. Arven efter førstafdøde samlever
Når den første samlever går bort tilgodeses den efterlevende samlever mest muligt. Det betyder, at hvis førstafdøde samlever efterlader sig livsarvinger (børn eller børnebørn), vil deres arv begrænses mest muligt – til det der kaldes deres tvangsarv. Den efterlevende samlever vil altså arve mest muligt på bekostning af livsarvinger (børn eller børnebørn).
2. Arven efter længstlevende samlever
Arven efter længstlevende samlever
Det skal også bestemmes , hvordan arven efter længstlevende samlever skal fordeles. Fordelingen efter længstlevende kommer an på, hvordan jeres familie ser ud – om I er barnløse, har fællesbørn, særbørn eller en kombination heraf.
3. Mulighed for særeje
Mulighed for særeje
I kan også bestemme, om arven til jeres arvinger skal være særeje. Det betyder, at jeres arvinger ikke skal dele arven efter jer med en eventuel ægtefælle, hvis de bliver separerede, skilt eller måske også når de går bort.
Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig jeres familiesituation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.
Vi anbefaler alle at oprette et testamente, da du på den måde sikrer at din arv bliver fordelt efter dit ønske.
Du skal lave et testamente, hvis du har børn og ønsker at…
Du skal lave et testamente, hvis du ikke har børn og…
Hvis du har børn:
Hvis du har børn, kan du selvfølgelig vælge, at det kun er dine børn, der skal arve, men du kan også bestemme at andre skal arve dig. Uanset dit valg, kan du bestemme fordelingen mellem dine arvinger skal være – skal de arve lige meget eller skal nogle arve mere end andre? Herudover kan du vælge at give legater til for eksempel en velgørende organisation eller gøre arven til særeje for dine arvinger. Den eneste begrænsning der er, er at arvelovens regler om tvangsarv skal overholdes.
Hvis du IKKE har børn:
Hvis du ikke har børn, har du fuldstændigt frit valg med hvem du ønsker at begunstige i dit testamente. Der er ingen begrænsninger. I dette tilfælde, vil der ofte være et afgiftsmæssigt incitament til at indsætte en velgørende forening i testamentet.
Vi rådgiver om hvilket testamente der passer på lige nøjagtig din situation, og vi har faste priser på testamenter. Kontakt os for en uforpligtende snak.
Er der ikke oprettet testamente, fordeles arven efter afdøde efter arvelovens regler.
Hvis man er gift, arver afdødes børn halvdelen af formuen. Denne arv skal som udgangspunkt erlægges i kontanter til børnene.
Dette kan have den konsekvens, at den efterlevende ægtefælle ikke har råd til at blive boende i huset.
Det er muligt at imødegå dette problem ved at oprette et testamente.
Hvis man ikke er gift, kan man – under visse betingelser – oprette et testamente, som blandt andet sikre at afdødes børn ikke arver hele formuen.
Se også afsnittet “Ugifte samlevende“.
I dag lever mange sammen som “sammenbragt familie”. Det forekommer, at der er børn eller forældre, man ikke har kontakt til, og som man derfor ikke ønsker skal arve efter én. Med et testamente kan man langt hen af vejen sikre sig, at arven fordeles, som man ønsker.
Få jeres situation belyst via en rådgivningssamtale hos os.