Skilsmisse / bodeling

Gratis og uforpligtende snak

Få det første møde og en vurdering af din skilsmissesag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7628 0111

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:




Jesper Håkonsson

Jesper Håkonsson

E-mail: jh@bjsj.dk
Mobil: 20 45 55 85
Sebastian Scheffmann

Sebastian Scheffmann

E-mail: ses@bjsj.dk Mobil: 22 23 78 46
Morten Ryberg Neess

Morten Ryberg Neess

E-mail: mrn@bjsj.dk
Mobil: 25 79 00 13 

Læs om:

Betingelser for separation og skilsmisse

En ægtefælle har ret til separation, hvis ægtefællen ikke mener at kunne fortsætte samlivet.

 

For senere at blive skilt ved bevilling via Familieretshuset (det tidligere Statsforvaltningen), skal ægtefællerne for det første være enige om at ville skilles. Derudover er der en række betingelser, der skal være opfyldte. Man skal eksempelvis være enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag, og hvem der skal blive boende i en eventuel lejebolig osv.

I ægteskaber med særeje, skal der opnås enighed om, hvorvidt den svage part skal kompenseres med et beløb, og hvor stort dette beløb skal være.

 

Fra 1. april 2019, er der indført en såkaldt refleksionsperiode på 3 måneder, hvis man er gift og har børn sammen. I denne periode skal forældrene gennemføre et obligatorisk digitalt forløb, som skal give viden om bl.a. barnets reaktion i forældrenes vanskelige situation. Der tilbydes også både forældre og børn et rådgivnings- og samtaleforløb.

Refleksionsperioden, ændrer ikke ved, at man har ret til at blive separeret.

Det er vores erfaring, at denne refleksionsperiode er en kilde til konflikt mellem forældre, og vi opfordrer til man kontakter os, i fald man har spørgsmål.

 

Hvis du er i tvivl om, om du kan blive separeret/skilt, eller hvis der opstår uenighed om disse spørgsmål, kan vi være behjælpelige

 

Ægtefællebidrag

I de tilfælde, hvor parterne er enige om, at der skal betales ægtefællebidrag, så er det muligt for parterne selv at indgå aftale om ægtefællebidragets længde og størrelse.

Hvis parterne er uenige om i hvor lang en periode, der skal betales ægtefællebidrag, så afgøres dette af retten.

Hvis parterne er uenige om ægtefællebidragets størrelse, kan dette fastsættes af Familieretshuset eller Familieretten.

 

Hvad er afgørende for, hvor lang tid man skal betale ægtefællebidraget?

Hvis parterne ikke kan blive enige om bidragsperioden, så skal der træffes en afgørelse. Der er forskellige afgørende faktorer der spiller ind. Dette er eksempelvis ægteskabets længde inklusiv forudgående samliv, om den ene part har gået hjemme, mens den anden har gjort karrierer, eller om den ene part eksempelvis er førtidspensionist, og uden erhvervsevne. Der er således tale om en afvejning af de konkrete forhold i det enkelte ægteskab.

Det er efter vores opfattelse, også et retsområde, hvor retspraksis er ret varierende.

Hovedreglen er at bidragsperioden fastsættes i en tidsramme fra 1 til 10 år.  Undtagelsesvist kan der dog fastsættes tidsubegrænset bidragspligt.

 

Hvad er afgørende for størrelsen af ægtefællebidraget?

Hovedreglen kaldes femtedelsreglen, og betyder, at bidraget typisk fastsættes til en femtedel af forskellen på parternes indtægter.

Der fastsættes som udgangspunkt ikke bidrag, hvis den der står til at modtage bidrag, tjener over 340.000. Vejledningen opererer med et interval fra 300 – 340.000. Undtagelsen, er hvis den der skal betale bidrag, har en meget høj indtægt.

Hvis den der skal modtage bidrag, ikke har nogen indtægt – eksempelvis selvvalgt hjemmegående – så fastsættes der en fiktiv indtægt for den pågældende, på ca. 130.000 pr. år.

 

Eksempler fra Familieretshuset hjemmeside:

 

Eksempel 1:

Betaler har en indkomst på 330.000 kr.

Modtaget har en indkomst på 240.000 kr.

Parret har to børn, som betaler er pålagt at betale normalbidrag til.

Forskellen på parternes indkomst, når der er taget hensyn til forpligtelser i forhold til børn = 56.040 kr.

1/5 af forskellen = 11.208,00 kr.

Ægtefællebidraget vil formentlig blive fastsat til 1.000 kr. pr. måned.

 

Eksempel 2

Betaler har en indkomst på 725.000 kr.

Modtager har en indkomst på 250.000 kr.

Parret har to børn, som betaler er pålagt at betale normalbidrag + 100 % af grundbeløbet til.

Forskellen på parternes indkomst, når der er taget hensyn til forpligtelser i forhold til børn = 410.068 kr.

1/5 af forskellen = 82.193 kr.

Da et ægtefællebidrag på 7.000 kr. pr. måned vil betyde, at modtagers indkomst inklusiv ægtefællebidrag vil blive 334.000 kr. om året, vil ægtefællebidraget blive nedsat som følge af modtagers relativt høje indkomst.

Ægtefællebidraget vil formentlig blive fastsat til 5.000 kr. pr. måned.

 

Det er altid fornuftigt at rådføre sig med en advokat, inden der indgås aftaler om ægtefællebidrag. Det kan også være fornuftigt at rådføre sig med en advokat, hvis man mener, at den bidragspligt man er pålagt er urimelig.

Hvis man i en meget lang årrække har betalt bidrag, fordi man er pålagt tidsubegrænset ægtefællebidragspligt, så kan det være en god ide, at få sagen prøvet igen. Efter vores opfattelse har man en bedre chance for at undgå tidsubegrænset bidragspligt nu, end man havde for eksempelvis 25 år siden.

Bodeling i forbindelse med skilsmisse

Når ægteskabet ophører skal ægtefællerne dele boet.

Hvis man ikke kan nå til enighed om, hvilke aktiver, der skal indgå i delingen af boet, eller hvordan disse skal fordeles, er det mest hensigtsmæssigt, at hver part får en advokat til at bistå sig.

Der kan ligeledes være behov for advokatbistand til belysning af, om der skal ske kompensation af den ene ægtefælle i tilfælde af, at der er store særejeandele hos den anden ægtefælle. Der kan også være behov for bistand til at vurdere, om der er visse aktiver, man kan holde uden for delingen mv. Det er vores erfaring, at der ofte opnås et acceptabelt forlig når begge parter er repræsenteret ved advokat.

Kan parterne ikke opnå et forlig, vil der skulle indledes et offentligt skifte ved Skifteretten. Vi er også behjælpelige i denne proces.

 

Relevante domme:

 

Mand blev boende i hus som var særeje
Hustruen købte i 1997 en ejendom. I marts 2001 aftalte de skilsmissesæreje. Samme år ophævede de samlivet, og parret blev separeret i juni 2002. Efter separationen aftalte de, at manden kunne blive boende i huset i tre måneder.
I november 2002 indgav hustruen stævning mod manden bl.a. med påstand om, at han skulle fraflytte ejendommen. Fogedretten nægtede at fremme en anmodning om udsættelse, idet det var aftalt at manden kunne bo i huset i tre måneder, og da der fortsat verserede en sag om bodelingen.
Landsretten stadfæstede kendelsen.

 

Ingen bevis for bodelingsaftale
Et ægtepar blev skilt i oktober 2001. Efter korrespondance om bodeling, meddelte mandens advokat i februar 2002, at han ikke ville indgå forlig i sagen, før der forelå en egentlig opgørelse over boet herunder en vurdering af den faste ejendom og bil. Ejendommen var ejet af hustruen og belånt med et pantebrev, som de begge hæftede for.
I maj 2002 skrev hustruens advokat, at boet ”som bekendt” var negativt, og han foreslog, at hver part beholdte, hvad de havde i deres besiddelse. Han skrev endvidere, at han ville anse boet for endeligt delt, hvis han ikke fik svar inden 14 dage.
Manden reagerede først i 2005. Da manden i 2002 havde afvist at forlige sagen, før der forelå en opgørelse af boet, fandt retten at hustruen – uanset brevet fra maj 2002 – ikke kunne anse boet for delt, da det hverken godtgjort, at der var indgået en klar og endelig aftale om bodeling, eller at boet var negativt.
Der forelå ikke passivitet, da manden efter længere tids sygdom først i 2005 rettede henvendelse om deling af fællesboet.

 

Bodeling

Hvad man skal blive enige om under en skilsmisse

Der er 2 ting, som man skal tage stilling til og blive enige om, hvis man vil skilles gennem Statsforvaltningen:

 

1. Om den ene skal have ægtefællebidrag af den anden
2. Hvem af parterne, der skal overtage fælles lejemål, hvis parterne bor til leje.

 

Hvis man ikke kan blive enige om dette, så skal skilsmissen gå igennem byretten.

 

En skilsmisse er en følelsesladet proces, og det kan forekomme umuligt at overskue, hvordan tingene skal forløse sig. Mange fristes til at tage imod en aftale om bidrag, uden at kunne overskue konsekvenserne af denne, herunder om principperne for aftalen afspejler forskellen i parternes økonomi og parternes erhvervsmæssige status, og længden på parternes samliv.

 

Det er derfor vigtigt med god rådgivning, så man kommer til et resultat, som du som kunde kan være tilfreds med. Ring til Jensen Advokatfirma i dag, for en gratis og uforpligtende samtale med en af vores dygtige advokater.

 

Hvad indgår i bodelingen

Når man skal skilles, så indgår alle de aktiver og passiver, som ikke er blevet gjort til særeje. Alle de aktiver og passiver, som indgår i bodelingen, skal lægges sammen og derefter deles lige mellem ægtefællerne, medmindre andet er blevet aftalt imellem dem. I Danmark har vi i høj grad aftalefrihed, hvilket betyder, at man ikke behøves at følge den legale deling af skilsmisseboet, hvis man kan komme frem til en bedre aftale indbyrdes.

 

Hvordan ved jeg om mine ting er særeje eller skal indgå i bodelingen
Typisk opretter folk en ægtepagt for at indgå aftaler vedrørende hinandens økonomi. Dog kan særeje også opstå ved hjælp af tredjemand. Hvis du for eksempel har fået en gave af dine forældre, så kan de godt bestemme, at det skal tilhøre dig som særeje.

Særeje kan også opstå som surrogat. Hvis du for eksempel tidligere har haft en bil, som har været særeje, og du beslutter dig for at sælge bilen, så er de penge du har fået ud af salget nu dit særeje i stedet for bilen.
Er du i tvivl om hvordan jeres bo skal deles, så ring i dag ind til en af vores dygtige advokater, så vi kan hjælpe jer på rette vej.

Typer af særeje:

Der findes flere former for særeje. De typer for særeje, der er oftest benyttet, inkluderer fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje, som også kaldes et ægtefællebegunstigende særeje.
Forskellen på de 3 typer af særeje er:

 

  • Ting der er fuldstændigt særeje ikke indgår i bodelingen, hverken ved skilsmisse eller dødsfald.
  • Ting der er skilsmissesæreje skal ikke indgå i bodelingen ved skilsmisse, men i tilfælde af et dødsfald så skal de ting, som er skilsmissesæreje også indgå i bodelingen.
  • Ting i kombinationssæreje, skal ikke indgå i bodelingen ved skilsmisse, men i tilfælde af en af parternes død, så er det kun den længstlevendes særeje, som forbliver særeje. Den førsteafdødes kombinationssæreje skal derfor indgå i bodelingen.

 

En type særeje, som ikke er tilladt at oprette, er et særeje, hvor man har særeje ved skilsmisse, men ved dødsfald så indgår det i bodelingen. Dette er det man kalder for dødsfaldssæreje.

 

 

Hvordan deles boet i praksis

Som hovedregel så skal alle aktiver og passiver indgå i fællesformuen, hvis der ikke er blevet oprettet en ægtepagt.

Når der er blevet gjort rede for alle aktiver og passiver fra ægtefællerne, så skal den værdi fællesformuen er sat til deles lige mellem ægtefællerne.

Undtagelsen er meget korte ægteskaber. Efter retspraksis stilles der ret strenge krav til den korte varighed af ægteskabet, hvis ”skævdelingsreglen” skal finde anvendelse. Hvis du har været gift i kort tid, og skal skilles, så anbefales du rådfører dig med en advokat. Jensen advokatfirma har ført flere sager om skævdeling.

 

De ting der tilhører dig, kan du som udgangspunkt kræve i boet. Hvis du udtager aktiver, for en højere værdi end din boslod berettiger, så skal du kompensere for forskellen til din tidligere ægtefælle i kontanter.

 

Hvis en af ægtefællerne har mere i gæld, end han/hun har af værdier i aktiver, så er deres del af bodel negativ, og dette betyder, at deres bodel ikke skal indgå i bodelingen. For eksempel, hvis manden har 200.000 i aktiver, og kvinden har 400.00 kr. i aktiver. Manden har dog også en gæld på 300.000 kr., og hans bodel er derfor negativ med 100.000 kr. Hans negative bodel skal derfor ikke indgå i bodelingen, men det skal kvindens 400.000 kr. til gengæld. I dette tilfælde bliver det derfor kun de 400.000 kr., som skal deles lige mellem ægtefællerne, og de får ved den kvantitative deling af boet derfor 200.000 kr. hver.

 

Den praktiske gennemførelse af en bodeling, sker typisk ved at man laver en boopgørelse, hvor man oplister parternes aktiver og passiver, hvorefter deres boslodder regnes ud. Herefter bliver man i en bodelingsoverenskomst enige om, hvem af parterne der udtager hvilke aktiver og passiver og principperne herfor. Hvis den ene part udtager tidligere fælles fast ejendom, kan dette være særligt fordelagtigt, idet der kan tinglyses adkomst direkte på overenskomsten, hvis den er formuleret korrekt. I modsat fald udarbejdes der i sådanne tilfælde tillige en overdragelseserklæring, således der kan lyses adkomst på den faste ejendom.

 

Hovedparten af skilsmisser i Danmark ender med at parterne i fredsommelighed indgår aftaler om deling af deres fællesbo. Hvis parterne ikke kan blive enige, så kan Skifteretten anmodes om at tage en bodeling under offentligt skifte. Hvis boet tages under offentligt skifte, vil Skifteretten udpege en bobehandler (en lokal advokat der er antage af Skifteretten til at behandle boerne).

 

Hvad skal jeg være opmærksom på inden skilsmissen?

Der kan være mange faktorer der spiller ind, i forhold til hvordan lige netop jeres bo skal deles ved en skilsmisse. Dette afhænger for eksempel af, om i har lavet en ægtepagt, om en af ægtefællerne er insolvent osv. Da en skilsmisse potentielt kan ende med at koste dig rigtig mange penge, er det vigtigt at i kan stole på den vejledning, i bliver givet. I kan altid ringe ind til en af vores kompetente advokater for en gratis og uforpligtende samtale.

Kan jeg få kompensation?

Der kan ved formuedelingen tilkendes en ægtefælle en rimelighedskompensation, hvis bestemte krav er opfyldt. Ægteskabet skal for eksempel have været af længere varighed, og der skal være en væsentlig forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. Dette kunne for eksempel være, hvis en af ægtefællerne har brugt sin tid på at gå hjemme og passe børn og hus, og derfor har været væk fra arbejdsmarkedet og ude af stand til at opspare til sin pensionsordning, mens den anden ægtefælle, som har været i arbejde, går fra ægteskabet med pensionsrettigheder af væsentlig større værdi. Dette er naturligvis ikke rimeligt, og det er derfor vigtigt at snakke med en advokat, om du kunne være berettiget til et kompensationskrav. Ring ind til os, så vi kan give dig en gratis og uforpligtende rådgivning til hvordan du undgår at blive snydt.

Hvad du skal passe på

Mange danskere misforstår, hvad en fællesformue eller en bodeling betyder. At der er formuefællesskab i ægteskabet betyder ikke, at man ejer halvdelen af alle fysiske ting sammen, som en undersøgelse fra Epinionen viser, at 69% af danskere tror. Det er ikke lige meget, hvem der skriver under på købsaftalen af en bil, og man kan ende med at blive snydt på grund af sin egen misforståelse.
Samme undersøgelse viste også, at ca. 90% af danskerne ikke vidste, om man hæftede for hinandens gæld. Hvis man tager et lån på 100.000 kr., for at købe en bil til fælles brug, og det kun er hustruen der skriver under på, at hun hæfter for gælden, så kan dette få stor betydning under en skilsmisse.

Få en advokat på til at hjælpe

Det er naturligt at stole på sin ægtefælle, når alting går godt, men uheldigvis opstår der ofte konflikter i forbindelse med en skilsmisse. Det er derfor vigtigt at få en advokat på, som kan varetage dine interesser og sørge for, at du ikke bliver snydt, når skilsmissen skal gennemføres. Vi kan her i Jensen advokatfirma sørge for at tage os af dine interesser. En skilsmisse er oftest en følelsesladet proces, så ring ind i dag til en af vores dygtige advokater til en gratis og uforpligtende samtale, så vi kan hjælpe dig igennem din skilsmisse.

 

Internationale skilsmisser

Når skilsmissesagen har tilknytning til andre lande end Danmark kan der opstå tvivl om, i hvilket land og til hvilken myndighed, man skal henvende sig, hvis man ønsker at blive separeret/skilt.

Et andet spørgsmål er, hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse. Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt en separationsbevilling fra et andet land, anerkendes i Danmark – og omvendt. Dette er særligt relevant, når man har med lande at gøre som ikke anvender begrebet separation.

I Danmark er sagen vedr. separation og skilsmisse i princippet uafhængig af om parterne gennemfører en bodeling. I mange andrelande er en skilsmissesag en samlet sag, hvor skilsmisse er betinget af der også gennemføres en bodeling. Dette medfører nogle svære juridiske spørgsmål som skal afgøres, hvorfor det er vigtigt at få juridisk bistand i internationale sager hurtigst muligt.

 

Vi yder også rådgivning om international skilsmisseret.

 

Eksempel på relevant afgørelse:

 

Advokat Jesper Håkonsson bistod i en skilsmisse- og bodelingssag en dansk kvinde bosat i USA. Kvinden var gift med en amerikansk mand bosat i Danmark.

 

Manden sendte en anmodning om skilsmisse til Familieretshuset (daværende Statsforvaltningen) i Danmark. Dette skete forud for, at hustruen havde anmodet den lokale Family Court i USA om skilsmisse. Kvinden blev i USA bistået af amerikansk advokat.

Mandens danske advokat anmodede om offentligt skifte ved Skifteretten i København. Alle parternes aktiver af betydning befandt sig i USA, herunder fast ejendom af en vis værdi, og kvinden havde en interesse i at bodelingen og skilsmissesagen blev behandlet i USA, da de regler de anvender der – efter det oplyste – ville stille hende bedre derovre.

 

I skilsmissesagen, kom Københavns Byret og senere Østre Landsret frem til, at manden – efter internationale regler – var først i tid med anmodning om skilsmisse i Danmark, hvorfor denne del af sagen således kunne afgøres her i landet.

Udfordringen bestod i at den lokale Family Court i USA anerkendte at parterne var skilt, men ikke anerkendte den del af afgørelsen, som tog stilling til om der skulle betales bidrag. Den lokale Family Court i USA meddelte endvidere, at man ikke ville anerkende eventuelle fremadrettede afgørelser vedrørende bodeling og bidrag.

 

I bodelingssagen var det et faktum, at kviden var først i tid i USA, da hun havde anmodet om behandling af dette ved den lokale Family Court og manden først havde anmodet om offentligt skifte ved Københavns Byret senere.

På den baggrund, og fordi manden ikke havde dokumenteret, at der i Danmark var aktiver der skulle inddrages i bodelingen, kom Østre Landsret frem til ,at Skifteretten i Købehavns Byret ikke havde kompetence til at behandle mandens anmodning om skifte i Danmark. Bodelingen kom således til at foregå i USA, og efter Amerikanske regler.

 

Afgørelserne i sagen tydeliggør, at sager som betegnes som internationale skilsmisser, er det nødvendigt med kvalificeret juridisk bistand hurtigst muligt.