Dødsbo

Gratis og uforpligtende snak

Få det første møde og en vurdering af din erstatningssag helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7628 0111

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:





Jesper Håkonsson

Jesper Håkonsson

E-mail: jh@bjsj.dk
Mobil: 20 45 55 85
Sebastian Scheffmann

Sebastian Scheffmann

E-mail: ses@bjsj.dk
Mobil: 22 23 78 46
Louise Maria Andreasen

Louise Maria Andreasen

E-mail: lma@bjsj.dk
Mobil: 20 45 64 81

Når et menneske afgår ved døden, melder der sig ofte en række spørgsmål hos de efterladte, som vi her prøver at besvare:

1. Hvad laver skifteretten?

2. Hvordan betales udgifter og omkostninger?

3. Hvilken skifteform skal anvendes?

4. Hvad er advokatens opgaver i et dødsbo?

5. Hvad med skat og afgifter?

6. Hvorfor bruge en advokat?

 

1. Skifteretten og den indledende periode

Skifteretten tager boet efter den afdøde under behandling, når de – typisk via bedemanden – modtager underretning om dødsfaldet.

Herefter indkalder Skifteretten som regel til et indledende møde inden for ca. 14 dage fra dødsdagen.

Skifteretten vil ofte ikke indkalde alle arvinger til dette møde, men kun den person, der er påført som nærmeste pårørende på dokumenterne fra bedemanden. Dette er i de fleste tilfælde den person, der har stået for begravelsen.

Det indledende møde, skal give Skifteretten et overblik over boets aktiver og passiver, samt hvorledes personkredsen af arvinger ser ud. Samtidig vil man kunne danne et overblik over hvilken skifteform, der er mest praktisk i det givne tilfælde.

Før dette møde – som ofte kan afholdes telefonisk – bør man som arving have gjort sig overvejelser om alle de emner Skifteretten anfører.

Hvis man som arving eller pårørende kontakter en advokat inden mødet i skifteretten, vil man kunne undgå mødet og bobehandlingen vil ofte kunne påbegyndes hurtigere, idet advokaten vil overtage korrespondancen med Skifteretten og afklare de spørgsmål der måtte være.

Fra dødsfaldet sker, og frem til det tidspunkt hvor der fra Skifterettens side er truffet endelig beslutning om hvilken skifteform der skal anvendes i det pågældende bo, må man ikke disponere på boets vegne. I mange boer fordeler arvinger indboet ret hurtigt. Men indbo er også aktiver, og der må derfor heller ikke disponeres over indboet inden skifteformen er valgt. Det er derfor væsentligt, at man hurtigst muligt får valgt den korrekte skifteform, og får meddelt dette til Skifteretten, så boet kan blive udleveret, og bobehandlingen kan påbegyndes.

 

2. De indledende udgifter

Udgifter som begravelsesomkostninger og husleje mm. kan som regel ikke betales af boet i den indledende periode, da konti tilhørende afdøde som udgangspunkt bliver spærret af pengeinstituttet.

Derfor er arvingerne i mange tilfælde nødt til at betale disse omkostninger fra deres egne midler. Såfremt der er dækning i dødsboet, vil disse beløb – kaldet udlæg – blive refunderet.

 

3. Valg af skifteform

Der findes en række forskellige skifteformer. Hvilken af skifteformerne, der er den rigtige, afhænger af det pågældende bo og i mange tilfælde også af arvingerne i det pågældende bo.

De forskellige skifteformer er:

Boudlæg
Hvis afdødes formue ikke overstiger 41.000 kr. (2015-sats, beløbet reguleres årligt), kan boet blive behandlet som boudlæg. Som udgangspunkt vil den person der har afholdt begravelsesomkostningerne her modtage boudlægget.

Ægtefælleudlæg

Hvis afdødes og ægtefællens samlede formue ikke overstiger 720.000 kr. (2015-sats, beløbet reguleres årligt), bliver hele boet udlagt til ægtefællen. Ved sammentælling af formuen medregnes alle aktiver og passiver, hvilket også omfatter forsikrings- og pensionsbeløb, der kommer til udbetaling som følge af dødsfaldet.
I mange dødsboer vil denne opgørelsesmetode medføre at formuemassen overstiger grænsen for ægtefælleudlæg.

Uskiftet bo
Hvis afdøde og længstlevende ægtefælle var gift og udelukkende havde fællesbørn, så har længstlevende krav på at hensidde i uskiftet bo. Såfremt afdøde efterlader sig særbørn, er der ligeledes mulighed for uskiftet bo, i dette tilfælde kræves dog særbørnenes samtykke.
I praksis betyder uskiftet bo, at længstlevende ægtefælle udskyder betaling af arv til afdødes arvinger, og i mange tilfælde kan fortsætte den økonomiske tilværelse, der var før dødsfaldet.

Uskiftet bo kan virke som det nemme valg i en sværsituation, men uskiftet bo er ikke altid den rigtige løsning. Der kan være store ulemper forbundet med at sidde i uskiftet bo – alt afhængig af livssituationen, hvorfor tilrådes altid at søge juridisk rådgivning før skifteform vælges.

Privat skifte
Ved behandling af langt de fleste dødsboer, vælges skifteformen der kaldes privat skifte. Ved denne skifteform behandler arvingerne selv dødsboet, og står for den praktiske afvikling af boet. Dette sker i mange tilfælde med bistand fra en advokat, som bistår de privatskiftende arvinger. Advokaten bør forestå det praktiske arbejde i forbindelse med dødsboets opgørelse, eksempelvis udarbejdelse af åbningsstatus, indhentelse af vurdering af boets aktiver, afhændelse af aktiver, beregning af skat i dødsboet, valg af skæringsdag, beregne boafgift samt udarbejde og indlevere boopgørelse med bilag, samt udlægge fast ejendom til arvingerne m.v.

Ved et privat skifte skal boopgørelse indleveres til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet. Sker dette ikke, vil Skifteretten bestemme at der skal udpeges en autoriseret bobestyrer, og at boet skal skiftes som bobestyrerbo.

Bobestyrerbo
Ved alle skifteretter er der udpeget et antal advokater som er autoriserede som bobestyrere. Som udgangspunkt behandles et bo kun som bobestyrerbo, hvis alle andre skifteformer ikke er mulige. Dette kan blandt andet være grundet uenighed mellem arvingerne. Dette vil i praksis medføre, at Skifteretten vurderer, at boet ikke kan skiftes privat.
Enhver arving kan efter arveloven kræve behandling ved autoriseret bobestyrer.
Hvis privat skiftende arvinger under behandlingen af boet opdager at boet er insolvent, vil boet ligeledes overgå til behandling ved bobestyrer.
En bobestyrer kan – udover at være udpeget af Skifteretten – også være indsat efter afdødes ønske i et testamente.

Den store forskel på privat skiftede boer og bobestyrerboer, er at bobestyreren kan træffe beslutninger under behandlingen af boet. Dette også selvom der er uenighed mellem arvingerne. Træffes der sådanne beslutninger, kan de arvinger der måtte være uenige, indbringe afgørelsen for Skifteretten.

Et bobestyrerskifte skal være afsluttet senest 24 måneder efter dødsfaldet, men der kan gives dispensation fra Skifteretten i denne type boer.

Insolvent bo:
Behandles af en autoriseret bobestyrer efter reglerne i dødsboskifteloven og konkursloven.

 

4. Typiske advokatopgaver i et dødsbo

Jensen Advokatfirma har behandlet en del dødsboer og vores arbejde består primært af følgende opgaver:

  • Rådgivning om valg af korrekt skifteform.
  • Etablering af omadressering af post, samt opsigelse af betalingsaftaler, abonnementer m.v.
  • Udarbejder åbningsstatus og fremsender inden for fristen.
  • Indhenter vurdering af boets aktiver, når det er nødvendigt – typisk fast ejendom og biler.
  • Modtager krav fra kreditorer og sørger for at kreditorer betales korrekt. Boets gæld skal betales før arven kan opgøres og i sidste ende fordeles til arvingerne.
  • Sørger for at arven fordeles korrekt under henvisning til arvelovens bestemmelser og eventuelle testamenter.
  • Bistår med salg af boets aktiver, herunder fast ejendom, køretøjer mv. Også udlæg af fast ejendom til en eller flere arvinger bistår vi med.
  • Rådgiver om valg af skæringsdag. Især i skattepligtige boer, kan skæringsdagen være vigtig. Er boet skattepligtigt, så rådgiver vi om skatteforholdene i dødsboet. Endvidere skal der udarbejdes selvangivelse for boet, såfremt dette er skattepligtigt.
  • Beregner boafgiften og evt. skat og får beregningerne fremsendt til Skat og Skifteret til godkendelse samt sørger for at afgiften bliver betalt korrekt. Ofte betales afgiften af kontante midler i boet, men arvinger, der har fået udlagt aktiver, skal muligvis indbetale afgiften kontant.
  • Vi sørger for at alle frister i dødsboet bliver overholdt, og alle meddelelser bliver afgivet til Skifteretten indenfor de frister, der er fastsat i loven, således det undgås, at Skifteretten bestemmer, at boet skal overgå til behandling ved autoriseret bobestyrer.

5. Lidt om skat og afgifter

Retsafgift
Uanset om boet skiftes privat eller af en bobestyrer skal der betales en retsafgift på 2.500 kr.
Hvis arvebeholdningen overstiger 1 million. kr. skal der betales en yderligere afgift på 6.500 kr., således at den samlede retsafgift udgør 9.000 kr.

Boafgift
Alle arvinger undtagen den afdødes ægtefælle og visse velgørende organisationer skal betale boafgift, som tidligere kaldtes for arveafgift.
Boafgiften udgør 15 % og skal beregnes af den arv, som overstiger et bundfradrag, der udgør 272.900 kr. (2015-sats, beløbet reguleres årligt).
Nogle arvinger skal betale tillægsboafgift på 25 %, således at den samlede boagift for de tillægsboafgiftspligtige er 36,25 %. De arvinger der bliver ramt af tillægsboafgiften er typisk søskende, nevøer/niecer eller eksempelvis naboer.

Skat
Ikke alle boer er skattepligtige. Såfremt boets nettoformue overstiger kr. 2.680.000 (2015-sats, beløbet reguleres årligt) eller den samlede værdi af boet aktiver overstiger dette beløb er boet skattepligtigt. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der skal betales dødsboskat, men er det ofte.

 

6. Har man brug for advokathjælp?

Skifteretten kan opfordre til, at man søger advokatbistand. Typisk hvis noget er ved at gå galt, eller skifteretten vurderer, at arvingerne ikke kan overskue boets behandling. Andre vælger selv at søge advokatbistand til at hjælpe med at gennemskue de økonomiske og skattemæssige konsekvenser eller måske for at undgå spild i familien.

Jo før advokaten får boet ind til behandling, jo hurtigere kan der dannes et overblik, og fordyrende fejl kan undgås.
Der er ikke noget krav om bistand fra advokat ved skifte af et dødsbo.