Ægtepagt

Gratis og uforpligtende snak

Få det første møde og en vurdering af jeres formueforhold helt gratis hos Jensen Advokatfirma.

Ring på 7680 1690

Skriv på bj@bjsj.dk

 

Eller udfyld nedenstående formular:





Jesper Håkonsson

Jesper Håkonsson

E-mail: jh@bjsj.dk
Mobil: 20 45 55 85
Sebastian Scheffmann

Sebastian Scheffmann

E-mail: ses@bjsj.dk
Mobil: 22 23 78 46
Louise Maria Andreasen

Louise Maria Andreasen

E-mail: lma@bjsj.dk
Mobil: 20 45 64 81 

Hvad er en gaveægtepagt?

En gaveægtepagt er en skriftlig aftale, hvormed en ægtefælle overdrager en gave til den anden ægtefælle. For at en gaveægtepagt er nødvendig skal gaven være af betydelig størrelse, hvilket defineres ud fra om gaven ligger økonomisk udover det, der anses som lejlighedsgaver. Ægtepagten tjener som dokumentation for gaveoverdragelsen og er altså den eneste måde, hvorpå det kan bevises, at gaven tilhører modtageren.

Eksempel: Jens og Helle er gift. I anledning deres sølvbryllup vil Jens gerne give Helle hans bil. Da bilen har en større værdi, skal Jens udarbejde en gaveægtepagt for gaveoverdragelsen af bilen. Hvis der ikke bliver udarbejdet en gaveægtepagt, vil gaveoverdragelsen til Helle ikke være gyldig.

En gaveægtepagt er kun nødvendig, hvis I er gift. Hvis du ikke er gift med personen, du ønsker at give en større gave til, vil det oftest være en fordel at lave et gavebrev.

Vær opmærksom på særlige krav til fast ejendom!

Du skal være opmærksom på, at overdragelse af fast ejendom kræver, at der foretages yderligere skridt for, at overdragelsen og dermed gaven blive gyldig. Derudover er der større tinglysningsomkostninger forbundet med overdragelse af fast ejendom som gave. Vi anbefaler derfor, at du ikke bruger vores gaveægtepagt til overdragelse af fast ejendom uden hjælp fra en advokat.

Hvorfor skal jeg lave en gaveægtepagt?

Hvis I ikke har oprettet en gaveægtepagt, er gaven ikke gyldig. Det betyder, at den ikke er overdraget i juridisk forstand, og gaven vil derfor stadig tilhøre gavegiveren, hvis I bliver separeret eller skilt. Som eksemplet ovenfor illustrerer  skal eventuelle kreditorer heller ikke acceptere en utinglyst gave (en gave der ikke er oprettet ægtepagt om). De kan derfor gøre krav (udlæg) i gaven, da gaven stadig vil tilhøre gavegiveren.

Hvornår skal jeg oprette en gaveægtepagt?

Ægtefæller kan som udgangspunkt frit give hinanden gaver til eksempelvis fødselsdage og bryllupsdage, uden at det er aktuelt at oprette en gaveægtepagt. Det kræver blot, at gaverne ikke står i misforhold til gavegiverens økonomiske vilkår. Det betyder, at gaver der ikke kan anses for at have noget stor betydning for gavegiverens økonomi, kan gives frit.

Bliver der derimod givet større og mere usædvanlige gaver, såsom en dyr bil eller lignende, skal der oprettes en gaveægtepagt for at gaven er gyldig, og modtageren bliver ejer af gaven. Dette gælder uanset, om gaven er fælleseje eller særeje.

Hvordan gør jeg gaveægtepagten gyldig?

Efter du har udfyldt, købt og modtaget din gaveægtepagt, skal den dateres og underskrives af begge ægtefæller. Gaveægtepagten skal derefter tinglyses for at være gyldig.

Hvad er en ægtepagt om pensionsordninger?

En ægtepagt er kort fortalt en aftale mellem to ægtefæller om, hvad der skal ske med den samlede formue i ægteskabet. Typisk bruges ægtepagter til at etablere særeje. Særeje betyder, at den ene eller begge ægtefællers formue ikke skal deles i tilfældet af separation, skilsmisse og eventuelt død. På den måde har ægtepagten om pensionsordninger “omvendt fortegn”, fordi denne type ægtepagt sikrer, at pensionsordninger, der ellers ikke ville blive delt, bliver delt ligeligt mellem ægtefællerne.

Hvornår skal pensionsordninger deles?

Hvis der ikke indgås en ægtepagt, skal pensioner som udgangspunkt ikke deles ved separation eller skilsmisse uanset ægteskabets længde. Det betyder altså, at I hver især beholder jeres egne pensionsopsparinger. Dette gælder dog kun for såkaldte ”rimelige” pensionsordninger og hvis en pensionsordning ikke er “rimelig”, vil den skulle deles.

Med “rimelig” pensionsordning forstås som en pension, hvor størrelsen svarer til, hvad andre personer med samme uddannelse, job og løn indbetaler. En arbejdsmarkedspension vil oftest være rimelig, og vil derfor ikke skulle deles. Det er Skifteretten, der fra sag til sag vurderer, om en pension er rimelig eller ej. En pension bliver som regel først ”urimelig” i det tilfælde, at den kan betegnes som en ekstra opsparing. Det kræves desuden at ægteskabet har varet i mere end 5 år, før det kan komme på tale, at den overskydende pensionsordning bliver delt.

Hvilke pensioner kan deles?

Det er ikke alle pensionsordninger, der kan deles med en ægtepagt om pensionsordninger. Kapital- og ratepensioner kan godt deles med en ægtepagt om pensionsordninger, mens rentepensioner ikke kan deles med en ægtepagt om pensionsordninger.

En kapitalpension er en pension, der bliver udbetalt en gang som en samlet sum penge, når du når pensionsalderen, såsom 600.000 kr. når du fylder 65 år. En ratepension er en pension, du får udbetalt i løbende rater, men i en begrænset periode, såsom 25.000 kr. om måneden i 15 år. En rentepension er en pension, du får udbetalt i løbende rater resten af livet, såsom tjenestemandspensioner og livrenter.

Hvorfor lave en ægtepagt om deling af pensionsordninger?

Denne type ægtepagt er for ægtefæller (og kommende ægtefæller), der har én eller flere pensionsordninger, som de gerne vil dele i tilfælde af skilsmisse. Der er mange årsager til at oprette en ægtepagt om ligedeling af pensioner. De fleste årsager udspringer dog som regel af et ønske om, at den samlede formue deles ligeligt mellem ægtefællerne i tilfældet af eventuel separation eller skilsmisse – og at pensionsordningerne derfor også skal deles. Konkret kan det være, at I har oprettet en fælles pensionsopsparing i den ene ægtefælles navn – det kan der være skattemæssige fordele ved. Hvis det er tilfældet, anbefaler vi, at I opretter en ægtepagt om pensionsordninger til en fair deling af pensionsopsparingen.

Hvilke pensionsordninger skal være omfattet?

Alt efter jeres behov kan vælge, hvilke pensionsordninger ægtepagten skal omfatte. l kan vælge mellem følgende tre muligheder for, hvad ægtepagten skal omfatte:

1. Samtlige kapital- og ratepensioner er omfattet

Ægtefællernes kapital- og ratepensioner er omfattet af ægtepagten. Dermed bliver alle pensionerne fælleseje, der skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Denne løsning vil være en fordel, hvis I begge kun har kapital og/eller ratepensioner, da alt vil blive delt lige.

Eksempel: Hanne har en kapitalpension på 400.000 kr., mens Søren har en ratepension på 600.000 kr. Den samlede sum er altså på 1.000.000 kr. De opretter ægtepagt om pensioner, hvorefter de i tilfælde af separation eller skilsmisse skal dele og hver modtage 500.000 kr.

2. Overskudsdeling af alle pensionsordninger

Alle pensionsordninger bliver lagt sammen uanset type, hvilket også betyder livrentepensioner. Livrentepensioner kan som nævnt ikke deles, men med denne løsning indgår livrentepensioner i beregningen af ægtefællernes samlede pensionsformue. Det betyder, at ægtefællerne ender med at dele alle pensionsordninger lige, hvis de bliver skilt.

Eksempel: Søren har en livrentepension på 300.000 kr., mens Hanne har en kapitalpension på 500.000 kr. De opretter ægtepagt om pension med overskudsdeling, som betyder, at de har en samlet pensionsformue på 800.000 kr., der skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Søren vil herefter skulle modtage 100.000 kr. fra Hanne, så de begge ender med pensioner for 400.000 kr.

Hvis ægtepagten derimod omfattede samtlige rate- og kapitalpensioner, og ikke overskudsdeling, ville det kun være Hannes kapitalpension på 500.000 kr. der skulle deles. På den måde ville Søren samlet ende med en pension på 550.000 kr., mens Hanne ville ende med en pension på 250.000 kr., da Sørens livrentepension ikke kan deles.

Denne type ægtepagt er en fordel for jer, hvis den ene eller I begge har livrentepensioner udover kapital- og ratepensioner, og I ønsker, at disse skal indgå i beregningen af, hvor stor en del af kapital- og ratepensioner, der skal deles. I skal dog være opmærksomme på, at denne type ægtepagt ikke medfører ligedeling, hvis livrentepensioner er større end den andens kapital- eller ratepensioner.

3. Specifikke pensionsordninger

Kun specifikke kapital- og ratepensioner, der oplistes i ægtepagten, er omfattet af ægtepagten. Det er altså kun de oplistede kapital- og ratepensioner, der skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Denne type ægtepagt om pensionsordninger vil være en fordel for jer, hvis den ene ægtefælle har en kapital- eller ratepension, og I kun ønsker at dele denne konkrete pensionsordning .

Eksempel: Hanne har en livrentepension på 400.000 kr., mens Søren både har en ratepension på 300.000 kr. og en kapitalpension på 400.000 kr. De opretter en ægtepagt om pension for Sørens kapitalpension, hvorefter de i tilfælde af separation og skilsmisse vil skulle dele den, så de hver modtager 200.000 kr. De beholder altså hver især deres øvrige pensioner.

Hvordan gør jeg ægtepagten gyldig?

Så snart I har udfyldt formularen og betalt for jeres ægtepagt, vil I få adgang til den med det samme. For at ægtepagten bliver gyldig skal dokumentet dateres og underskrives af jer begge.

Hvornår vælger man typisk fuldstændigt særeje?

Der er dog en række situationer, hvor det som udgangspunkt er en fordel, at lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje (frem for en ægtepagt med kombinationssæreje):

  1. Hvis den ene eller begge af jer har børn fra tidligere forhold (særbørn), og I ønsker, at børnene udelukkende arver fra den biologiske forælder. I så fald skal der oprettes en ægtepagt om fuldstændigt særeje, samt et arveafkald fra begge ægtefæller.

  2. Hvis den ene eller begge af jer ejer specifikke ejendele, som I ikke ønsker indgår i jeres formuefællesskab og skal gå i arv til andre end ægtefællen. Det kan for eksempel være en virksomhed eller fast ejendom.

  3. Hvis den ene af jer har stor gæld, og I ikke ønsker, at arven skal tilfalde den forgældede ægtefælles kreditorer – hverken ved skilsmisse eller død. Her kan det være en fordel at lave fuldstændigt særeje. I kan herudover overveje at supplere ægtepagten med arveafkald fra den forgældede ægtefælle.

 

Hvis de beskrevne scenarier ikke passer til jeres ønsker, f.eks. fordi I ønsker at sikre hinanden i tilfælde af dødsfald, vil kombinationssæreje ofte være den bedste løsning for jer. Du kan læse mere om kombinationssæreje her. Hvis den ene ægtefælle er udlænding kan I også lave en ægtepagt om særeje med engelsk oversættelse her.

Hvad er konsekvensen af fuldstændigt særeje ved dødsfald?

Hvis I får fuldstændigt særeje, vil særejet som skrevet ikke indgå i jeres fælles formue, og skal derfor ikke deles ligeligt mellem jer i tilfælde af skilsmisse. Særejet vil heller ikke skulle deles i tilfælde af, at den ene part går bort før den anden, men den efterlevende ægtefælle vil dog stadig modtage arv. Den afdøde ægtefælles særeje vil blive fordelt ud fra Arveloven eller et testamente, hvis I har oprettet et sådan. Har du ikke et testamente, bestemmer Arveloven, at din ægtefælle arver alt efter dig, hvis du ikke efterlader dig børn. Har du børn, vil din arv derimod blive delt med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til dine børn.

Eksempel: Hanne og Jørgen er gift og har sønnen Peter. De har oprettet ægtepagt om fuldstændigt særeje for deres respektive formuer. Da Hanne går bort, efterlader hun en formue på 200.000 kr., mens Jørgen har en formue på 300.000 kr. Ægteparrets formuer skal skiftes (fordeles) i forbindelse med dødsfaldet, men da de har fuldstændigt særeje, kan de hver især beholde hele deres respektive formuer. Hannes efterladte formue på 200.000 kr. (dødsboet) skal derfor fordeles efter Arveloven. Det betyder, at Peter og Jørgen hver arver 100.000 kr. Jørgen ender derfor med en samlet formue på 400.000 kr. ved Hannes dødsfald (egen formue på 300.000 kr. og arv på 100.000 kr., og Peter arver 100.000 kr.

Hvis I ikke ønsker at arve efter hinanden, men f.eks. kun ønsker at det jeres børn, der arver efter jer, skal I supplere jeres ægtepagt om fuldstændigt særeje med et arveafkald fra begge ægtefæller.

Omfanget af det fuldstændige særeje

Når I udfylder formularen, skal I tage stilling til, hvad særejet skal omfatte. Særejets omfang kan se ud som følgende:

  1. Alt er omfattet af særejet: Alle ejendele, uanset hvornår de er erhvervet (både før og efter ægteskabets indgåelse), bliver dækket af særejet.

  2. Alt før ægteskabet er omfattet af særejet: Alle ejendele, der er erhvervet før ægteskabets indgåelse, samt alt hvad der modtages som arv eller gave efter ægteskabets indgåelse, vil tilhøre de respektive ægtefæller som særeje. Derimod vil alt erhvervet efter ægteskabets indgåelse være formuefællesskab og altså skulle deles i tilfælde af skilsmisse eller død (undtagen modtaget arv og gaver).

  3. Kun bestemte aktiver er omfattet af særejet: Kun de ejendele, I har beskrevet i ægtepagten, vil være omfattet af særejet. Det kan for eksempel dreje sig om en virksomhed, en bankkonto eller en ejendom.

Hvad er konsekvensen af kombinationssæreje?

Ønsker I ikke formuefællesskab i jeres ægteskab, kan I vælge at indgå en ægtepagt om kombinationssæreje. Det vil betyde, at I ikke skal dele jeres ting, hvis I bliver separeret eller skilt. Hvis den ene ægtefælle derimod går bort, vil længstlevendes formue blive fuldstændigt særeje, mens den afdøde ægtefælles formue vil blive formuefællesskab og dermed skal deles. Det betyder, at længstlevende ægtefælle vil modtage mere, end hvis der ikke var indgået en ægtepagt om kombinationssæreje.

Eksempel: Anne og Bjørn er gift og har sammen sønnen Simon. Anne har en formue på 200.000 kr. og Bjørn 400.000 kr. på tidspunktet, hvor Anne går bort. Bjørns formue på 400.000 kr. tages her ud som fuldstændigt særeje. Annes formue på 200.000 kr. bliver derimod fælleseje. Det betyder, at formuen skal deles med halvdelen (100.000 kr.) til Bjørn, mens den anden halvdel (100.000 kr.) skal fordeles som arv (dødsbo). Arven vil fordeles med halvdelen (50.000 kr.) til Bjørn og halvdelen (50.000 kr.) til Simon. Bjørn vil altså nu have en samlet formue på 550.000 kr., mens Simon vil arve 50.000 kr.

Hvis I ikke ønsker, at det er ægtefællen, der modtager mest muligt ved dødsfald, men derimod at det skal være arvinger såsom børn, skal I overveje ægtepagt med fuldstændigt særeje. Du kan læse mere om fuldstændigt særeje her.

Hvis din ægtefælle ikke taler dansk, kan I benytte vores ægtepagt med engelsk oversættelse her.

Hvornår bør I vælge kombinationssæreje?

Der er en nogle situationer, hvor det vil være en fordel, at lave en ægtepagt med kombinationssæreje (frem for en om fuldstændigt særeje):

  1. Hvis I ønsker at sikre hinanden i tilfælde af, at den ene ægtefælle afgår ved døden.

  2. Hvis den ene ægtefælle har en betydelig større formue end den anden, og I ikke ønsker at dele formuerne i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Ægtepagten om kombinationssæreje yder god beskyttelse for jer – både hvis I skulle blive skilt, eller hvis en af jer går bort. Dette er årsagen til, at kombinationssærejet er den mest anvendte form for særeje i Danmark.

Omfanget af særejet

Når I laver jeres kombinationssæreje skal I vælge, hvor meget der skal være omfatte af særejet. I kan vælge mellem følgende:

  1. Alt er omfattet af særejet: Særejet vil omfatte alle ejendele, uanset om ejendelene er erhvervet før eller efter ægteskabets indgåelse.

  2. Alt før ægteskabet er omfattet af særejet: Særejet vil omfatte alle ejendele, der er erhvervet før ægteskabets indgåelse samt gaver og arv, I modtager efter ægteskabets indgåelse. Alle ejendele, der derimod erhverves efter ægteskabets indgåelse, vil dog ikke være omfattet af særejet, og vil derfor være fælleseje.

  3. Kun bestemte aktiver er omfattet af særejet: Særejet vil udelukkende omfatte de ejendele, I har beskrevet i ægtepagten. Det kan eksempelvis være en bankkonto, en ejendom eller en virksomhed. Alle jeres øvrige ejendele vil være fælleseje.

Har du brug for en ægtepagt?

Mange tænker ikke nærmere over det spørgsmål, når de skal giftes eller er blevet gift. Men en ægtepagt kan blive meget afgørende ved en senere skilsmisse eller ved den ene ægtefælles død.

I Danmark har man automatisk fælleseje, når man gifter sig. Det betyder, at ægtefæller i tilfælde af separation, skilsmisse og død skal dele nettoformuen. Der er dog visse personlige rettigheder, som ikke skal deles, herunder rimelige pensionsordninger og personskadeerstatning.

Hvis I ikke ønsker dette, skal I have en ægtepagt – vi kan hjælpe med at udarbejde ægtepagten, som skal underskrives personligt af begge ægtefæller – enten før eller under ægteskabet – og ægtepagten skal tinglyses i Personbogen for at være gyldig.

Forud for oprettelsen af en ægtepagt er det dog vigtigt at få rådgivning af en kompetent advokat om de forskellige muligheder.

Vigtigt at vælge den rette form for særeje

Der er mange former for særeje, herunder skilsmissesæreje, fuldstændig særeje, kombinationssæreje, brøkdelssæreje og nedtrapningssæreje.

Det er som hovedregel altid en god idé at oprette ægtepagt:

  • Hvis den ene ægtefælle er insolvent eller driver selvstændig, risikobetonet virksomhed
  • Hvis den ene ægtefælle medbringer væsentlig større formue ind i ægteskabet end den anden ægtefælle
  • Hvis den ene ægtefælle som følge af afholdelse af barselsorlov og nedsat arbejdstid under ægteskabet har opsparet væsentlig mindre i pension end den anden ægtefælle, og I ønsker at den pågældende ikke skal stilles ringere
  • Hvis I ønsker at dele jeres pensioner ligeligt ved en skilsmisse. Modsat de øvrige aktiver, skal rimelige pensionsordninger som hovedregel nemlig ikke deles i tilfælde af separation og skilsmisse

Vores honorar for udfærdigelse af ægtepagt afhænger af ægtepagtens type, herunder kompleksitet og omfang. Vi giver ofte en fast pris på ægtepagten, inden vi starter sagen.

Da det er muligt at udfærdige en ægtepagt på baggrund af et telefonmøde, laver vi ægtepagter for klienter i hele landet.

Tøv ikke med at kontakte os, så vi kan hjælpe dig med at finde frem til dine behov og ønsker samt udarbejde ægtepagten. Vi er dedikerede, ihærdige og arbejder målrettet på at finde frem til den løsning, der er bedst for dig/jer.