Advokat Odense

Ring på: 76 80 16 90

Indtast dine kontaktoplysninger og en af vores medarbejdere vil kontakte dig snarest.





Jensen Advokatfirma
Dannebrogsgade 1
5000 Odense C

Tlf.: 76 80 16 90
Mobil: 20 45 61 04
E-mail: bj@bjsj.dk
CVR. nr: 32062296

Advokat i Odense

Hvis du får brug for en advokat og bor i Odense eller omegn, kan vi hjælpe dig. Vi er et hold af kompetente advokater, som med mange års erfaring har specialiseret os i at hjælpe både privatpersonen og virksomheden med problemstillinger af juridisk art. Måske står du overfor et huskøb, eller også har du brug for en bobestyrer til et dødsbo. Vi kan tage os af alle de advokatopgaver, du som privatperson måtte have brug for hjælp til.

På samme tid er vi også i stand til at hjælpe både nystartede og etablerede virksomheder. Det kan eksempelvis dreje sig om hjælp til udformningen af et aktieselskab, eller måske har du brug for juridisk sparring vedrørende valg af selskabsform. Vi kan bistå med hjælp uanset dit behov.

En bred vifte af specialer som advokat

Jura er et indviklet stofområde, og lovgivning er ikke en statisk størrelse. Det betyder, at en advokat konstant skal holde sig opdateret om nye tiltag og på den måde sørge for at kunne yde sine klienter den bedste service. Vi ønsker at hjælpe flest mulige mennesker på den bedst mulige måde, og selvom det absolut kræver, at vi bruger megen tid på at videreuddanne os og følge med i samfundsudviklingen, gør vi det med glæde.

Vi har en bred vifte af kompetencer, du meget gerne må gøre brug af. Dertil har vi et godt kendskab til Odense og omegn, hvilket også er en fordel i vores daglige arbejde.

Hvilke behov har du?

Det er i sagens natur meget forskelligt, hvilken hjælp lige præcis du efterspørger. Måske er du i gang med at købe bolig og ønsker i den forbindelse at sikre dig selv juridisk. Det kan også være, at du ligger i skilsmisse og har brug for hjælp til at sørge for, at denne forløber så godt som muligt. I det hele taget kan der være mange gode og saglige grunde til at søge advokatbistand som privatperson.

Du kan også få brug for en forsvarsadvokat, hvis du havner i en situation, hvor du anklages for et kriminelt forhold. Her skal du huske på, at du selv har ret til at vælge din egen advokat – også selvom du i forvejen er blevet beskikket en.

Hvilke behov har din virksomhed?

Når du ejer en virksomhed, er der mange forskellige ting, du skal huske at tage stilling til. Det kan være meget svært at gennemskue de rettigheder og pligter, du har. Og derfor er det en særdeles god idé, at du allierer dig med et advokatkontor, som har den nødvendige ekspertise, hvis du render ind i problemer eller blot har spørgsmål af juridisk art. Det kan være, at du ønsker at omdanne din selskabsform, eller også kan du have spørgsmål vedrørende bestemmelser i aktieselskabsloven. Alle disse problematikker kan vi tage os af.

Vi har kontor i Odense, og det betyder også, at vi har en meget fin føling med erhvervslivet i byen, som gør os i stand til at handle hurtigt. På den måde er vi også godt i stand til at tage os af lokale spørgsmål – eksempelvis byggetilladelser.

Snak med os i dag, og bliv klogere med det samme

Vores priser er gennemsigtige, hvad end du retter henvendelse til os som privatperson eller som ejer af en virksomhed. Vi tror på, at vi kommer længst og får det bedste resultat, hvis der i forvejen er enighed om sagens videre forløb. Derfor tilbyder vi også at foretage en gratis sagsgennemgang, hvorefter vi kan tale videre om den strategi, vi bør lægge i hvert enkelt tilfælde.

Ring til os, hvis vi skal hjælpe dig som din advokat i Odense.